Prag Eksperten

Prag Eksperten Prag Ekspertens Facebookside er en forlængelse af min virksomhed, hvor jeg servicerer danske gæster i Prag med indkvartering og ture/udflugter på dansk
(220)

Er du kunde hos Prag Eksperten (har du bestilt indkvartering), kan du bede om personlig vejledning. Her på Prag Ekspertens side kan man desuden se billeder fra Prag og Tjekkiet, følge med i hverdagsbegivenheder og forhåbentlig få god inspiration, hvis man vil besøge Centraleuropas smukkeste by. Prag Eksperten tilbyder overnatninger i ferielejligheder og på hoteller og har desuden et stort udvalg a

f udflugter og ture på dansk

Gæster i Prag, som har booket indkvartering gennem Prag Eksperten (men kun de), kan desuden benytte siden som mulighed for hurtig support i form af spørgsmål på siden eller som besked.

En perfekt tirsdag eftermiddag findes ikk.....Ups! Så skidt, da. Na Zdravi!
28/04/2026

En perfekt tirsdag eftermiddag findes ikk.....

Ups! Så skidt, da. Na Zdravi!




🚋 Højere billetpriser i Prag – sådan sparer du pengePrags offentlige transport har fået en prisstigning efter mange år p...
17/04/2026

🚋 Højere billetpriser i Prag – sådan sparer du penge

Prags offentlige transport har fået en prisstigning efter mange år på samme niveau. Det er især de korte billetter (30 og 90 minutter samt 24 og 72 timer), der er blevet dyrere – reelt en justering efter mange års stilstand.
Til gengæld er der gode nyheder: Det er nu både nemmere og billigere at bruge appen PID Lítačka frem for papirbilletter. Papir er nemlig blevet dyrere end de elektroniske billetter – og ja, begge dele findes stadig.

Her er et ekstra spareråd, som tyskerne klart ville forfremme til ”Geheimtipp” (Geheimtipp er de bedste!!!):

Er du i Prag i omkring 5 døgn og bruger offentlig transport, kan det faktisk bedst betale sig at købe et månedskort i appen.
Det koster 550 CZK – mens 5 døgn med enkelt-/flerdagsbilletter løber op i ca. 620 CZK (elektronisk) eller 650 CZK (papir).

Gratis transport gælder stadig for:
• Børn under 15 år
• 1 voksen sammen med et barn på op til 3 år
• Personer på 65+ (Personligt er jeg begyndt at tælle ned til næste fødselsdag 😉)

👉 Læs alt, du skal vide her (herunder de nye priser):
https://prag-hoteller.dk/2023/10/04/metro-og-sporvogne-i-prag/
https://prag-hoteller.dk/2024/06/20/appen-du-bare-maa-have-pid-litacka/

Jeg svarer desværre ikke på individuelle spørgsmål i kommentarfeltet – men artiklerne dækker det hele grundigt.

16/04/2026

Forår i Prag – og en gåtur, der ender helt rigtigt 🍺

I denne video tager jeg jer med op på Petřín-højen i det smukkeste forårssolskin. Herfra går turen videre ned forbi Strahov-klosteret, gennem slotsområdet og videre ned mod Vltava – med udsigt, lys og den der helt særlige stemning, som kun Prag kan levere på en god dag.
Og så slutter vi, som man bør: på bryggeriskibet Lod' Pivovar med en kulsort håndbrygget fadøl – Monarchie – og en omgang Fish and Chips.
Forår, fadøl og fisk. Det bliver ikke meget bedre.
Velkommen med på turen 🌿

🚆 Snart kan du tage direkte tog fra København til Prag! 🇩🇰➡️🇨🇿(Toget standser i Danmark i Ringsted, Odense, Kolding og P...
15/04/2026

🚆 Snart kan du tage direkte tog fra København til Prag! 🇩🇰➡️🇨🇿

(Toget standser i Danmark i Ringsted, Odense, Kolding og Padborg)
(Har du spørgsmål, der ikke lige besvares i mit ret omfattende opslag, så må jeg bede om, at du retter dem til České dráhy eller evt. DSB)

Det er en rigtig god nyhed for alle, der vil rejse nemt, komfortabelt og uden flystress.
Her er, hvad du skal vide 👇
________________________________________
🔹 Fra 1. maj 2026 – de første afgange
Det første direkte tog afgår fra København tidligt om morgenen og kører hele vejen til Prag uden skift.
På grund af sporarbejde i Tyskland (mellem Berlin og Hamborg) vil togene i starten blive kørt via en omvej.
👉 Det betyder en rejsetid på cirka 13 timer
I denne periode kører der:
✔️ 1 direkte tog dagligt i hver retning (Afg. 08:22, ank.: 21:25)
________________________________________
🔹 Fra midten af juni 2026 – fuld drift
Når arbejdet i Tyskland er færdigt, bliver forbindelsen markant bedre:
✔️ Op til 3 direkte tog dagligt (afg. 05:22, 09:22 og 23:35)
✔️ Rejsetid ned til cirka 11 timer
✔️ Normal rute via Berlin og Hamborg
________________________________________
🚄 Hvilket tog kører du med?
Ruten bliver betjent af de helt nye ComfortJet-tog fra České dráhy (Tjekkiske Statsbaner) – udviklet til international komfort i topklasse.
Du får blandt andet:
✔️ Store, moderne vogne i både 1. og 2. klasse
✔️ Stabilt WiFi og god mobildækning
✔️ Strømstik, USB – og trådløs opladning i 1. klasse
✔️ Restaurantvogn, stillezoner og familieområder
✔️ Plads til cykler og kørestole
✔️ Tophastighed op til 230 km/t
________________________________________
💰 Hvad koster det?
Billetter forventes at starte fra ca. 450 kr., mens de fleste vil ligge omkring 600–1.000 kr. afhængigt af afgang og hvor tidligt du booker.
👉 Booker du sent eller vil have fuld fleksibilitet, kan prisen være højere.
Tjek priser og tilgængelighed hos DSB eller direkte hos de tjekkiske jernbaner her: https://www.cd.cz/en/default.htm
________________________________________
💡 Prag Ekspertens vurdering:
Det her er en gamechanger.
Direkte tog mellem København og Prag gør det langt nemmere at vælge en afslappet og klimavenlig rejse – og du ankommer direkte midt i byen.
________________________________________
🏨 Skal du til Prag?
Find de bedste hoteller – håndplukket til danskere – her:
👉 https://prag-hoteller.dk
Book fantastiske oplevelser på dansk – her:
👉 https://prag-udflugter.dk
________________________________________
👉 Kort sagt:
Nu er Prag pludselig meget tættere på Danmark – uden at du behøver sætte dig i et fly.

MIT BILLET-TJEK

💡 Eksempel på billetpris (testsøgning)
Jeg lavede en hurtig testsøgning på den tjekkiske jernbanes hjemmeside:
👉 https://www.cd.cz/en/default.htm

På en tilfældig hverdag efter 1/5 fandt jeg:
🎫 2. klasse (1 person)
1.500 CZK (ca. 480 kr.)
🎫 1. klasse (1 person)
1.875 CZK (ca. 600 kr.)
(omregnet til dagskurs og rundet til nærmeste 5 kr.)

✨ Hvad får du i 1. klasse?
✔️ Bedre komfort
Større og mere justerbare sæder
✔️ Mere plads
Færre sæder = mere ro og luft
✔️ Flere services
På udvalgte tog får du ekstra service – og nogle steder også adgang til bedre venteområder

👉 Det bekræfter meget godt niveauet:
Tog til Prag kan sagtens være både komfortabelt og overraskende billigt.

Det er længe siden, jeg sidst har givet mig selv lov til et stop på Loď Pivovar – men i dag skulle det være.Og helt ærli...
08/04/2026

Det er længe siden, jeg sidst har givet mig selv lov til et stop på Loď Pivovar – men i dag skulle det være.
Og helt ærligt… jeg synes faktisk, jeg har fortjent det 😄
Turen herned bød blandt andet på Petrín-højen til fods (kabelbanen er jo stadig ude af drift indtil engang til sommer), så benene har fået lov at arbejde for sagen.
Der er noget særligt ved at sætte sig her efter sådan en tur – udsigt, ro og en velfortjent øl i hånden.
Na zdraví og dobrou chuť!

26/11/2025

Set i Prags lufthavn, Terminal 2.
Jeg behøver vist ikke at skrive, hvem kunstneren er?

🎄 Julestemningen er på vej til PragJulelysene tændes snart over byen, og Náměstí Míru bliver – som altid – et af de førs...
17/11/2025

🎄 Julestemningen er på vej til Prag
Julelysene tændes snart over byen, og Náměstí Míru bliver – som altid – et af de første julemarkeder, der åbner. Allerede i den kommende weekend kan du gå på opdagelse blandt boderne på den hyggelige plads.
Ugen efter følger de øvrige markeder, og her er især det traditionsrige marked på Staroměstské náměstí et besøg værd. Mange sværger til den ikoniske plads midt i den gamle bydel, men Náměstí Míru har sin egen charme – og turen mellem de to tager kun et øjeblik med metroen.
Har du oplevet Prag i juletiden? Del gerne dine indtryk – det er altid inspirerende at høre andres traditioner og favoritter.
Og der er stadig tid til at planlægge en tur i år. Prag er noget ganske særligt i december. ✨

PS: En særlig tak til de folk, der allerede i dag knokler med at gøre boderne på Náměstí Míru klar. Det er nemlig national fridag, hvor tjekkerne markerer årsdagen for fløjlsrevolutionen, som begyndte med en studenterdemonstration den 17. november 1989. En vigtig dag i landets nyere historie – og et fint øjeblik at sende en tanke.

De arbejder effektivt. Der er 44 minutter mellem billederne.

✨ Karlsbroen – Prags ikoniske vartegn ✨Karlsbroen er uden tvivl byens mest berømte bygningsværk. Byggeriet begyndte i ju...
06/09/2025

✨ Karlsbroen – Prags ikoniske vartegn ✨
Karlsbroen er uden tvivl byens mest berømte bygningsværk. Byggeriet begyndte i juli 1357 og stod først færdigt i 1402 – altså hele 45 år senere. Det var endda længe efter, at grundlæggeren, Karl den Fjerde, døde i 1378.
Men hvorfor tog det næsten et halvt århundrede at bygge en bro på “kun” 516 meter? 🤔
Denne korte video giver et fascinerende indblik i middelalderens imponerende ingeniørkunst – helt uden moderne maskiner, men med hammer, mejsel og en ufattelig mængde menneskelig arbejdskraft. Det gør det lettere at forstå, hvorfor Karlsbroen stadig står som et af verdens mest imponerende middelalderværker.
🎥 Se videoen her: https://www.youtube.com/watch?v=nJgD6gyi0Wk&t=1s
👉 Vidste du, at alle stenene blev hugget ud i et stenbrud et godt stykke uden for Prag og transporteret hele vejen ind til byggepladsen?

INVITATION FRA DEN DANSKE AMBASSADE I PRAG (oversat)Du er hjertelig velkommen til at deltage i fejringen af det danske E...
27/06/2025

INVITATION FRA DEN DANSKE AMBASSADE I PRAG (oversat)
Du er hjertelig velkommen til at deltage i fejringen af det danske EU-formandskab den 8. juli 2025 på Bohemia Jazz Fest i den kongelige have ved Prag Slot. Det begynder 17:30
Musikere:
Kathrine Windfeld
Ibrahim Electric
Sinne Eeg

Gratis Entré

Vi glæder os til at se dig og alle dine venner!
Du er velkommen til at dele denne invitation.

Danmarks Ambassade i Prag

Efter 18 år i Prag og med smagning af en hel del forskellige øl tør jeg godt konkludere, at den sorte øl, Monarchie, på ...
05/05/2025

Efter 18 år i Prag og med smagning af en hel del forskellige øl tør jeg godt konkludere, at den sorte øl, Monarchie, på mikrobryggeriet Lod' Pivovar er mit bud på Prags bedste sorte øl med forholdsvis mild humle og med raffinerede dybe noter af kaffe og lakrids i eftersmagen.
Men tag ikke bare mit ord for det. Monarchie har intet mindre end 3 gange vundet guldmedalje som ikke alene Prags, men hele Tjekkiets bedste sorte øl. Prisen er lige under kr. 24,- for ½ liter.
Bryggeriets generøse udgave af Fish & Chips er også svær at stå for!

Første maj er i Tjekkiet en fuldgyldig fridag for næsten alle, og når den som i år ligger på en torsdag, tager mange en ...
01/05/2025

Første maj er i Tjekkiet en fuldgyldig fridag for næsten alle, og når den som i år ligger på en torsdag, tager mange en forlænget weekend og drager på landet.
En god del af de resterende er ude at nyde det skønne venr, f.eks. her i min yndlingsølhave, Na Hradbách ved Vyšehrad.
Optimistisk satte jeg mig i solen, men det bliver da for va9, mærker jeg nu.

Adresa

Rumunska 1829/8
Prague
120 00

Otevírací doba

Pondělí 09:30 - 19:00
Úterý 10:00 - 19:00
Středa 09:00 - 19:00
Čtvrtek 09:30 - 19:00
Pátek 09:30 - 19:00
Sobota 10:00 - 18:00
Neděle 09:30 - 18:00

Telefon

+4542838855

Internetová stránka

http://www.prag-udflugter.dk/, https://www.prag-hoteller.dk/

Upozornění

Buďte informováni jako první, zašleme vám e-mail, když Prag Eksperten zveřejní novinky a akce. Vaše emailová adresa nebude použita pro žádný jiný účel a kdykoliv se můžete odhlásit.

Kontaktujte Společnost

Pošlete zprávu Prag Eksperten:

Sdílet