08/04/2026
Så er der store nyheder hos Ferie med Formål! 🌍
Vi – Diana, Rigmor, Jannick og Lærke – har nemlig overtaget Ferie med Formål, som nu er blevet en del af Rejsefællesskabet
Men hvem er vi egentlig?
Kort fortalt, så lever og ånder vi for at rejse. Fælles for os alle er, at vi har sejlet sammen på verdenshavene og tilsammen har besøgt over 70 lande. Vi brænder for at vise andre mennesker de steder i verden, vi selv er faldet allermest for 💙 Det gør vi gennem Rejsefællesskabet, som er en paraplyorganisation for Højskoleøen (en højskole på vores egen øde ø i Indonesien) og Nord&Syd, der hvert år sender flere hundrede unge ud i verden som gaster på en sejlbåd - og nu også Ferie med Formål!
Ferie med Formål fortsætter, som I kender det – jordnært, trygt og med oplevelser, der har noget på hjerte. For os handler rejser ikke bare om at komme væk fra hverdagen, men om at få noget med hjem igen. Derfor laver vi rejser med formål: Det kan være at bestige Kilimanjaro, nå Base Camp på Mount Everest, tage på yogaophold i Nepal eller Indonesien – eller noget helt fjerde.
Vi kommer også til at udvikle endnu flere aktive rejser – bl.a. dykkerferier, trekkingture, yogaretreats og vintereventyr til Lapland og Nordnorge ❄️🏔️
Vi glæder os helt vildt til at tage jer med ud i verden og skabe endnu flere meningsfulde rejseoplevelser sammen med jer 🌏
Så tøv endelig ikke med at række ud, hvis du drømmer om dit næste eventyr – vi er klar til at hjælpe, både over telefon, mail eller vi kan aftale en tid til en kop kaffe i Rejsefællesskabets lokaler på Mejlgade i Århus
De bedste hilsner
Diana, Rigmor, Jannick & Lærke