06/09/2026
Kolonihaveforeningen Enghaven på Vesterbro ca. 1900 📸
De danske kolonihaver er blevet en politisk brandvarm kartoffel.
I den forbindelse har jeg været en tur i arkiverne og fundet lidt billeder frem fra kolonihavernes lange historie. For selv om kolonihaven i dag ofte forbindes med sommerhuse, stigende priser og attraktive grunde, udsprang den oprindeligt af en helt anden social virkelighed.
De første danske kolonihaver, som vi kender dem i dag, blev anlagt i Aalborg i 1884 på initiativ af sagfører Jørgen Berthelsen. Han lejede et større stykke kommunal jord tæt ved byen og fik tilladelse til at udstykke området i 85 små haver.
Interessen var øjeblikkelig. Alle haver fik lejere, og allerede samme år organiserede kolonisterne sig med egen bestyrelse. Den årlige jordleje blev fastsat til 14 kroner pr. have.
Idéen bredte sig i de følgende årtier til resten af landet og blev især tæt knyttet til den voksende arbejderbefolkning i byerne. Kolonihaven blev et fristed fra de tætbebyggede brokvarterer, hvor familier kunne tilbringe søndage, helligdage og ferier. Nogle flyttede ligefrem ud i haverne i sommermånederne.
Men kolonihaverne var ikke kun til rekreation. De var også nyttehaver. Her kunne arbejderfamilier dyrke kartofler, grøntsager, frugt og andre fødevarer, som kunne supplere husholdningen. Det fik særlig betydning under krige, arbejdsløshed og økonomiske kriser.
Samtidig udviklede haverne sig til stærke sociale fællesskaber. Her mødtes familier og naboer uden for fabrikken og lejligheden, børnene fik plads og natur omkring sig, og den enkelte familie fik mulighed for at dyrke og indrette sit eget lille stykke jord.
I 1908 blev Kolonihavelejerforeningens Forbund, det senere Kolonihaveforbundet, stiftet. Bevægelsen voksede hurtigt, og i 1922 var hele 51.000 haver tilsluttet forbundet. I mellemkrigstiden fortsatte antallet med at stige kraftigt.
Kolonihavens historie er derfor også en historie om det moderne Danmark. Om industrialisering og urbanisering, arbejderkultur, fritid, fællesskab og drømmen om at få sit eget lille stykke jord midt i den voksende by.
Kilde: Arbejdermuseet
Fotografiet er farvelagt med kunstig intelligens og efterfølgende farvekorrigeret i Photoshop.
Foto: Københavns Museum
