12/12/2019
Thomas Lykke, medstifter, OeO Design Studio, om fem elementer i sin arbejdsproces
1) Jeg bruger mit kamera til at registrere en masse forskellig inspiration. Sten på stranden, et kunstværks farver, smukke rum, en sofas tekstur, interessante bygninger … Alt hvad jeg ser af æstetik i hverdagen og på rejser. Jeg vil helst bruge et analogt kamera, hvor jeg ikke kan regne ud, hvordan billedet bliver. Der kan nemt opstå fejl, men det kan være de fejl, som gør, at billedet bliver pisseinteressant. Fotografierne bruger jeg til at kommunikere mine idéer og visualisere dem for kunden.
2) Jeg tegner aldrig på computer, jeg tegner alt i hånden. Når jeg er på skitseplan i designet af en ny stol, tegner jeg ikke bare derudaf og håber på, at en af de 50 tegninger er den rigtige. Mens jeg skitserer, stiller jeg mig selv en masse spørgsmål: Hvad skal det kunne? Hvilken oplevelse skal det give? Hvordan kan jeg skabe noget nyt?
3) I vores værksted tester vi alt muligt af, og laver mange mislykkede forsøg. Hvis jeg vil lave en særlig overflade til et gulv, går jeg i værkstedet og leger med forskellige typer af træ. Jeg tror ikke, at man bare kan 3D-tegne sig til en ny stol. Du kan slet ikke fornemme funktion, komfort og sædedybde på computeren. Vi laver ikke perfekte møbler i værkstedet, men vi finder ind til kernen i produktet, og hvad det skal kunne.
4) Vi har også vores ’Wall of Inspiration’, som er fuld af ting, vi har samlet gennem tiden på rejser, gamle arvestykker, eller små rester fra en workshop vi har besøgt. Når jeg designer, hiver jeg ofte noget ned fra hylden til inspiration. Apples første iPod ligger også på hylden. Den er jo et designikon og et symbol på en stor grad af innovation. Det kan godt virke lidt museumsagtigt, men det er vigtigt at blive mindet om, hvad godt design er.
5) Min partner, Anne-Marie Buemann, og jeg sætter altid tid af til at diskutere det hele igennem. Vores mål med et nyt produkt er at skabe noget relevant, og her er vi meget intuitive og bygger det i nogen grad på vores mavefornemmelser, derfor er der en kæmpe risiko for, at vi tager fejl. Men hvis du bare kunne slå løsningen op i en bog, ville det være røvkedeligt.
Fortalt til Ditlev Fejerskov
Foto Kavian Borhani
