Bigården på Sydhavnstippen

Bigården på Sydhavnstippen I samarbejde mellem Københavns Naturskole, Kgs.

Enghave lokaludvalg og vores frivillige biavler Ebbe Sønderris, holder vi bier på Sydhavnstippen til gavn for børn, voksne og ikke mindst naturen.

HONNING OG JORDBÆRSur, sur, sur, lille bi omkringSid i blomsten som en dronningsug den søde, søde honning.Sur, sur, sur,...
01/06/2023

HONNING OG JORDBÆR

Sur, sur, sur, lille bi omkring
Sid i blomsten som en dronning
sug den søde, søde honning.
Sur, sur, sur, sur i lystig ring

Børn og voksne: Kom til honning-jordbær-dag på Sydhavnstippen.
Tid: Lørdag den 24. juni kl. 14-16
Sted: Ved Naturskolen på Fragtvej, tæt på Starks byggemarked

Vi henter tavler med ny honning i bigården, og spiser den med jordbær. Ums.

Hele foråret har bierne haft travlt med at bestøve blomsterne, så Sydhavnstippen kan blive mere smuk og frodig. Til tak fik bierne nektar med hjem til deres yngel. Vi låner lidt af den søde nektar og smager på den. Det er en fest. Honningen er helt frisk og flydende på den tid af året.

Vidste du, at jordbær bliver små og skæve, hvis blomsterne ikke har haft nok besøg af bier?

Vi har bitætte dragter til de børn, der vil med i bigården.

Vi ses.

Ebbe Sønderriis, biavler på Tippen

Høstpicnic: Smag honning og kig til biernePå lørdag den 17. september kan både børn og voksne smage den nyeste honning f...
13/09/2022

Høstpicnic: Smag honning og kig til bierne
På lørdag den 17. september kan både børn og voksne smage den nyeste honning fra bierne på Tippen - og se til bierne, hvis vejret arter sig.
I kan også købe honning med hjem. Mere lokalt bliver det ikke.
Kom fra kl. 11 til 14. Høstpicnic lukker kl. 15.
Vel mødt.

Honning-jordbær dagPå lørdag den 18. juni kl. 10.00 til 13.00 er alle børn og voksne inviteret til Naturskolen på Fragtv...
13/06/2022

Honning-jordbær dag
På lørdag den 18. juni kl. 10.00 til 13.00 er alle børn og voksne inviteret til Naturskolen på Fragtvej, 2350 SV (i hjørnet af Sydhavnstippen lige i nærheden af Starks byggemarked). Vi henter en tavle af den nyeste honning i bigården og spiser den på jordbær. En himmerigsmundfuld.
Hvis vejret er godt, kan jeg også vise bierne for børn. Vi har bidragter klar.
Vel mødt!
Ebbe Sønderriis, biavler på Tippen.

15/06/2019

Honning-jordbær-dag
I år holder vi honning-jordbær-dag lørdag 22. juni. Vi henter tavler med frisk honning og spiser den med jordbær, direkte fra tavlen. Mums. Kom glade, børn og voksne, kl. 11 - 14. Stedet er Naturskolen, Fragtvej 9, lige ved indkørslen til Starcks byggemarked
Selma og Ebbe

Honning og jordbær - en himmerigsmundfuldPå lørdag den 17. kl. 11 til 14 henter vi honning hos bierne og spiser den dire...
13/06/2017

Honning og jordbær - en himmerigsmundfuld
På lørdag den 17. kl. 11 til 14 henter vi honning hos bierne og spiser den direkte fra tavlerne med friske jordbær. Uhm...
Alle er velkomne, børn og voksne.
Hvis vejret er til det, kan I komme med ind til bierne og se dem tæt på.
I kan også købe et glas af den nye honning med hjem.
Vi ses!
Selma og Ebbe

Så er honninghøsten i husDet har været en varm sommer, men også en tør sommer, så der var ikke så meget nektar at hente....
02/09/2014

Så er honninghøsten i hus
Det har været en varm sommer, men også en tør sommer, så der var ikke så meget nektar at hente. Alligevel har bierne på Tippen båret 35 kilo honning ind. Dem har vi nu høstet og presset og tappet på glas.
Vi glæder os til at se jer alle til høstpicnic ved Naturskolen søndag den 28. september kl. 10-15. Så kan I også smage årets honning og købe et glas med hjem. Læs mere på sydhavnstippen.dk
Sæsonen startede trist med at familien i det gule bistade døde; den klarede ikke vinteren. Men nu er huset beboet af en lille sværm, der udvikler sig meget fint.
Vi har haft besøg af skolebørn og andre børn og voksne, der havde lyst til at se nærmere på biernes forunderlige liv. Det er slt med besøgene for i år, men I er velkomne næste år, hver mandag eller efter aftale. Sms til Ebbe, 25473546 på forhånd.

Drama i bigården. Alle vores bier er nu i gang med at bære f***r ned, så de kan være klar ril en lang vinter. Men i det ...
23/09/2013

Drama i bigården.
Alle vores bier er nu i gang med at bære f***r ned, så de kan være klar ril en lang vinter. Men i det gule trugstade gik det galt. Låget sad skævt, og så fandt hvepse i massevis et hul ind. De gnavede hul i plastiksækken og åd en trediedel af biernes f***r før vi opdagede røveriet og fik det stoppet. Nu er det forhåbentlig kun vores honningbier, der får resten.

02/09/2013

Så har stade 1 og 2 langt om længe fået mad. Det er egentlig bare sukker, som de så kan spise i løbet af vinteren, når vi nu har taget den honning, som de jo ellers skulle leve af. Så nu er de forhåbentlig glade og tilfredse.

21/08/2013

Nyslynget honning!
Så er honningen høstet i det gule stade. Malik og Selma hjalp med det - og fik lige en mundsmag eller to på fingrene... Familien gav 28 kilo, det er ikke så ringe. Nu får bierne f***r, så de kan gøre sig klar til at klare vinteren.
I aflæggeren (2) og den tredje familie er de nye dronninger godt i gang med at lægge æg. Det er også vigtigt for at klare vinteren, for de bier, der udklækkes fra nu af er dem, der skal overleve til foråret.
Honningen fra familie 3 bliver høstet i morgen torsdag. Så der bliver rig lejlighed til at smage Tippens honning og få noget med hjem, når vi inviterer til høstpicnic i september.

29/07/2013

Mandag d. 29. juli: I stade (1) er der fortsat gang i den med masser af yngel og honning. De har fyldt to af de 4 nye tavler vi satte ned til dem i mandags op med honning, så nu er det ene magasin helt fyldt igen, og det andet skal nok også blive det.
I aflæggeren (2) var der endelig æg og små larver, hvilket vil sige at den ene af de to dronninger der var spor af i sidste uge, må være blevet parret og nu er i fuld gang med at lægge æg. Det betyder at de har en chance for at overleve vinteren. Jeg kunne dog ikke finde hende, så hun vil blive grundigt eftersøgt på mandag. I stade (3) var alt fint. Det øverste magasin er helt fyldt med honning og det andet godt på vej. Det spændende er at det så ud som om de har fået ryddet de overskydende dronninger af vejen. Ihvertfald var der kun en at se, men hun var tilgengæld travlt optaget af at lægge æg, så det er jo et godt tegn.

29/07/2013

I dag var 8 børn fra Scandiagades børnehave med ud og kigge til fremvisningsbierne i det store stade (1), og efterfølgende bage rugkiks, som vi dyppede i honning fra de tavler vi tog ud i sidste uge. Mums det var lækkert. Tak for besøget.

23/07/2013

Mandag d. 22. juli Den store familie (1) har næsten fyldt begge honning magasiner, så vi tog 4 tavler fyldt med honning fra dem, for at presse dem, så de får plads til at fylde mere i fire nye, selvom det er ved at være så tørt at der ikke er så meget nektar i blomsterne længere. Den lille aflægger (2) var travlt optaget af at fylde masser af honning i tavlerne, og har da også god plads til det eftersom de ikke ser ud til at have nogen dronning. Det så dog ud som om at der faktisk var kommet dronninger ud af de to dronningeceller der var tilbage, så man kan jo håbe, en af dem har overlevet og bare var ude for at blive parret. I den tredje familie (3), var der ingen spor af den gamle blå dronning, så måske hun er ryddet af vejen for at skabe plads til at en af de to nye kan overtage. Ihvertfald var der masser af æg, så en (eller begge?) må være parret og i fuld sving. Og resten af familien havde travlt med at fylde honning i tavler, så der skal nok blive et magasin eller 1 1/2.

Adresse

Fragtvej 9
Copenhagen
2450SV

Underretninger

Vær den første til at vide, og lad os sende dig en email, når Bigården på Sydhavnstippen sender nyheder og tilbud. Din e-mail-adresse vil ikke blive brugt til andre formål, og du kan til enhver tid afmelde dig.

Kontakt Virksomheden

Send en besked til Bigården på Sydhavnstippen:

Del