13/03/2018
Hej Alle
Vi har indgået aftale med flere godser rundt om den skotske by Pitlochry, og kan derfor nu tilbyde et væld af 1. klasses jagtmuligheder samt luksus indkvartering i området.
Hjortejagt
Den skotske hjortejagt er berømt over hele verdenen, det er en fantastisk oplevelse at gå ude i de skotske ”hills” og langsomt pürsche sig ind på flokkene af krondyr der kan tælle op til flere hundrede dyr på en gang.
Jagten foregår ved at man køre så langt op i bjergene som man kan og derefter går det til fods ud over de bare lyngklædte bjerge. Når en skudbar hjort er spottet pürscher man så tæt på som det nu er muligt, men forvent skud ud til 200 meter.
Jagten kan foregå både 1-1 eller 2-1 og uanset, kan man forvente at nedlægge en hjort pr. mand pr. dag.
Sæsonen er fra 1. september og frem til 20. oktober.
Prisen er kun 5000,- kr. pr. kronhjort/dåhjort uanset størrelse
Guide 1000,- pr. dag hvilket kan deles mellem 2 jægere hvis det ønskes så prisen er 500,- pr. jæger pr. dag.
Bukkejagt
Områderne i Taedalen har en rigtig god bestand af råvildt med mange gode bukke. Vi har i alt 30 bukke til afskydning over et meget stort område på ca. 18.000 acres.
Bukkene har en rigtig god størrelse, dog skal medaljer betragtes som en bonus da bukkene ikke vejer så meget trods deres gode størrelse. Der bliver dog skudt både bronze og sølv medaljer i området.
Det er en fantastisk jagt hvor man pürscher i det flotteste landskab man overhovedet kan forestille sig og man kan forvente ca. 4-6 bukke på 3 dages jagt.
Sæsonen er fra maj til og med september måned
Prisen er kun 2500,- pr. buk uanset størrelse
Guide 1000,- pr dag. Inkl. Kørsel i området.
Klapjagt på Fasaner og Rødhøns
Her er vitterligt tale om noget af den bedste jagt på drevne fugle som man overhovedet kan forestille sig.
Vi prøvede det selv her i efteråret, hvor vi kom uden de store forventninger men da de 2 jagtdage var overstået var alle enige om at det var det bedste fuglejagt de nogensinde havde prøvet.
Vi har i alt 5 godser til rådighed i området med i alt 35 forskellige drev og alle drev er med rigtig høje fugle. De kommer i en strøm henover skytterne. Der er kun drev med høje fugle eller ekstremt høje fugle hvor der bruges helt op til 25 skud pr. nedlagt fugl.
Alle dage tilrettelægges efter den enkelte skyttes formåen, så man altid ender op med at bruge ca. 6-8 skud pr. nedlagt fugl.
Det er ekstremt velorganiseret jagt uden nogen former for råben og skrigen. Man bliver sat på sin post som man har fået ved lodtrækning og snart kommer der bare fugle i en lind strøm hen over en og alle fugle kræver sit at få skudt ned.
Sæsonen er fra 1. september til udgangen af januar og et hold kan bestå at alt fra 6 til 10 skytter med afskydning af alt fra 100 til 700 fugle om dagen.
Men på grund af de meget høje fugle så for man masser af jagt ud af 150 til 250 fugle om dagen da det kræver mange skud at få nedlagt disse fugle.
Prisen er kun 375,- kr. pr. nedlagt fugl hvilket er ca. samme pris som i Danmark, men her betaler du kun for de nedlagte fugle og der er ingen skudregel som vi kender det hjemmefra.
Inkl. i prisen er stående morgenmad, ”sloe gin pause med snacks, en 3-retters frokostmenu samt drikkevarer.
Andre Jagtmuligheder
Roughshooting på alt småvildt inkl. Grouse 3000,- kr. pr. mand pr. dag.
Drevne Grouse. Den klassiske fugle jagt over dem alle med 150 til 500 fugle pr dag. Pris fra 140£ til 160£ pr par. Forhør nærmere om dette ved interesse.
Indkvartering og Byen Pitlochry
Der mange muligheder alt efter ønske.
På Balnakeilley Estate kan man leje et lille hus med 2 soveværelser (4 senge), stue køkken og bad på egen forplejning for bare 4000,- kr. i ugen. Godset ligger i gåafstand til byen Pitlochry.
Man har også mulighed for at leje godsets hovedbygning som har 12 soveværelser, 8 badeværelser, spisestue, pejsestue, jagtstue, bibliotek, gunroom mm. Stedet tilbydes med alle former for service og forplejning alt efter ønske.
Forhør nærmere om pris.
Byen er den næst mest besøgte højlandsby i skotland og selvom den ikke er kæmpe stor så er der altid liv i byen som har mere end 30 overnatningsmuligheder med alt fra billige B&B til 5 stjernede hoteller med spa og wellness. Byen byder på et væld af restauranter og pubs med levende musik.
Du kan læse mere om byen her: www.pitlochry.org/index.html
General information.
Flybilletter fås fra 1000 til 2000 kr. og Edinburgh lufthavn ligger kun 1 time og 10 minutters kørsel væk
Lejebil kan fås for ca. 200 kr. om dagen.
Andre muligheder/seværdigheder i området
House of Bruar: http://www.houseofbruar.com/
Denne enorme jagtbutik må man ikke snyde sig selv fra at besøge hvis man er I området. Det er vel nok den eneste af sin slags i Europa som indeholder alt lige fra delikatesser, restaurant, møbelforretning, fiskebutik, galleri m.m. og alt sammen med jagt som omdrejningspunktet.
Blair Castle: https://www.blair-castle.co.uk/
Vi er nabo til Skotlands største sammenhængende gods på mere en 80.000 acres. Det over 700 år gamle gods er åben for offentligheden og er bestemt et besøg værd.
Golf
Der er et stort udvalg af golfbaner i området.
Fiskeri
Floden Tae som er en af Skotlands bedste lakse floder ligger lige nedenfor godset. Her er mulighed for at vi kan arrangere fiskeguide med mere hvis det ønskes.
Vi har også egen Loch med tusindvis af bækørreder som indbyder til rigtig godt fiskeri.