Mandøpigen - turbåd, café & ferielejligheder

Mandøpigen - turbåd, café & ferielejligheder B&B Mandø -Mandøpigen er en samlet virksomhed, der dækker over vores ferielejligheder, café og turbåd

Café Mandøpigen er en autentisk café, som har fokus på de gode råvare og den hyggelige oplevelse. Vores café er placeret centralt i Mandø By og er smagfuldt indrettet i en gammel lade, hvor blandt andet strukturen i vægen og de gamle bjælker er bevaret. Her kredser vi om smagen og anretningen af maden, og vores råvarer er derfor nøje udvalgt fra nogle af de bedste specialister i deres fag, beliggende på Vestkysten. Vi tilbyder lækre frokostanretninger, en god kop kaffe og lidt til den søde tand.

På sejlturen til Rømø bryder Kjeld pludselig stilheden:“Se, havørnen har fået øje på noget!”Jeg får hurtigt kameraet op ...
10/05/2026

På sejlturen til Rømø bryder Kjeld pludselig stilheden:
“Se, havørnen har fået øje på noget!”

Jeg får hurtigt kameraet op til øjet og ser den majestætiske havørn styrtdykke mod noget i vandet. Men byttet er ikke nemt — fuglen dykker i sidste øjeblik, og ørnen må opgive første forsøg.

Den vender elegant rundt og prøver igen. Og igen. Kampen fortsætter flere gange, mens fuglen i vandet kæmper for at undslippe og samtidig få luft. Til sidst slipper kræfterne op, og fjerde angreb bliver afgørende. Først dér kan vi se, at byttet er en knortegås.

Havørnen flyver med sit bytte hen på en nærliggende sandbanke, hvor den straks går i gang med måltidet.

På turene med Mandøpigen oplever man altid noget særligt — men det er bestemt ikke hver dag, man er heldig nok til at få hele dramaet fanget gennem kameraets søger 📷🦅

En historisk dag er ved at være omme.VI GJORDE DET.Mandøs gamle ornitologiske samling er nu igen kommet frem i lyset, så...
07/05/2026

En historisk dag er ved at være omme.
VI GJORDE DET.

Mandøs gamle ornitologiske samling er nu igen kommet frem i lyset, så alle igen kan få glæde af denne fantastiske samling af nogle af Mandøs dyrearter.

Tak til Mandø Fællesråd for vedholdenhed, engagement og indsats, som har gjort det muligt at præsentere den nye Natursamling på Mandø.

Og tak for en helt fantastisk dag.

30/04/2026

Mandø er Årets Ø 2026!🏆🥳 🇩🇰🇩🇰🇩🇰
Et stort, stort tillykke til dejlige Mandø, som vinder titlen som Årets Ø i en flot finale slutspurt med Baagø og Læsø.

Mandø modtager prisen for sin bemærkelsesværdige evne til at forene fællesskab, naturhensyn og udvikling – og for at vise, hvordan en lille ø med 34 fastboende kan skabe store resultater gennem samarbejde og lokal handlekraft.

Læs hele nyheden på vores hjemmeside:
https://danske-smaaoer.dk/de-tre-finaleoeer-til-aarets-oe-er-fundet-2/

Foto: Thue Tomis Pedersen

Vi er så glade og stolte, og der skal være FEST for at hylde alle der har bidraget til at vi har så skøn en ø.
30/04/2026

Vi er så glade og stolte, og der skal være FEST for at hylde alle der har bidraget til at vi har så skøn en ø.

Forårshilsen fra MandøDe første tegn på forår er kommet til Mandø. Forårsblomsterne er blevet plantet, og små farveklatt...
06/03/2026

Forårshilsen fra Mandø

De første tegn på forår er kommet til Mandø. Forårsblomsterne er blevet plantet, og små farveklatter skyder nu op rundt omkring og minder os om, at en ny sæson er på vej. Efter vinterens ro er det en særlig glæde igen at kunne åbne caféen til påske og byde gæster velkommen indenfor.

Samtidig står vores lejligheder nu klar til de første gæster, der har lyst til at opleve det tidlige forår på øen. Her er der en særlig ro på denne tid af året – lyset over marsken, fuglene der vender tilbage, og den friske havluft, der indbyder til lange gåture.

Vi glæder os til igen at se liv på øen og til at byde både nye og kendte ansigter velkommen til et par afslappende dage på Mandø – måske allerede her i det tidlige forår.

02/03/2026

✨ Vi er meget stolte ✨

Vi er utrolig stolte og taknemmelige over at være blevet nomineret til årets turismepris af Visit Vadehavskysten. Det er en stor anerkendelse for os og noget, vi sætter enormt meget pris på.

Vi var nomineret sammen med Ribe Camping og Vadehavscentret – to stærke aktører, som gør et fantastisk arbejde for turismen i området.

Selvom det blev Ribe Camping, der løb med sejren, er vi meget stolte over nomineringen og over at være i så godt selskab. Et stort og velfortjent tillykke til Ribe Camping 👏

Tak til alle jer, der støtter os og besøger os – det betyder mere, end I tror 💛

18/02/2026

Smukke vinterhilsner fra Mandø ❄️🌊
Naturen viser sig virkelig fra sin mest magiske side herude lige nu. Den friske havluft, det stille landskab og de frostklare farver giver en helt særlig ro, som er svær at beskrive med ord – men forhåbentlig kan billederne give bare en lille fornemmelse af stemningen.
Vinteren på Mandø er, stille og utrolig smuk på samme tid 🤍
Håber I vil nyde billederne lige så meget, som jeg nød øjeblikket.

Det er juleaften lige om lidt.Vores skønne personale, kunder og leverandører  og alle gode mennesker, Vi har mødt i 2025...
23/12/2025

Det er juleaften lige om lidt.
Vores skønne personale, kunder og leverandører og alle gode mennesker, Vi har mødt i 2025, ønsker vi en glædelig jul.
Må den blive fyldt med nærvær og kærlige kram.
Og et godt nytår.
Kærlig hilsen
Poul Erik og Karin

Adresse

Mandø Byvej 7
Mandø By
6760

Telefon

75446434

Internet side

Underretninger

Vær den første til at vide, og lad os sende dig en email, når Mandøpigen - turbåd, café & ferielejligheder sender nyheder og tilbud. Din e-mail-adresse vil ikke blive brugt til andre formål, og du kan til enhver tid afmelde dig.

Del

Type