18/06/2025
Mads Bus – Jesper Bus – Andreas Bus og 70 år med Ærø Turistfart
Fortalt af Jesper Bus juni 2025
Tidslinje kort fortalt:
1926: Mads Kresten Jensen blev født som ældste søn på Bregninge Møllegård
1947-49: Mads blev eksportvognmand, boede i Herlev, Bodil og Mads blev gift i Herlev Kirke
1949-53: Langtidssyg (tuberkulose)
1953-72: Forsikringsassurandør ved siden af bus vognmandsfirmaet
1955-92: Mads Møller grundlagde Ærø Turistfart den 1. juni 1955 og siden hen kaldt Mads Bus
1963: Jesper Møller Jensen blev født
1974: Firmaets første udlandstur til Harzen
1979: Jesper blev automekanikerlærling hos Ellehøj Auto i Søby, efterfølgende svend
1984: Jesper blev chauffør/mekaniker i Ærø Turistfart
1992: Mads døde pludseligt, 66 år gammel; Jesper overtog firmaet
1996: Andreas Mads Jensen kom til verden
2008: Jesper blev ansat som driftsleder i det kommunale busselskab Ærø Bus, ved siden af Ærø Turistfart
2011: Ærø Turistfart vandt kontrakt med al rute-, skole- og ældre kørsel på Ærø. 6+1+1 år var kontrakten på
2014: Andreas kom i lære som busmekaniker hos Bus Center Vest i Kolding, efterfølgende svend
2019: Ærø Turistfart vandt en ny tilsvarende kontrakt som ovennævnte
2022: Andreas blev ansat som chauffør/mekaniker hos Ærø Turistfart
2025: Ærø Turistfart er et 70 år gammelt firma
2027: Ny kontrakt, formentligt med el busser, som vi forhåbentlig vinder
1939-1947: Det lå I kortene, at min far Mads Jensen (kaldet Møller) som ældste søn af Møllegården i Bregninge skulle overtage Bregninge Mølle, som har været i families eje siden 1620.
1947-1949 Mads Møller blev lastbilvognmand og lånte penge af den gamle møller til at købe en Ford V8 lastbil. Han begyndte at kører eksport sydover i et sønderbombet Europa efter anden verdenskrig. Jeg husker historierne, som min far fortalte, når vi gik og rodede med busser i værkstedet. Det tog 3 dage at kører igennem Tyskland; i dag tager det 12 timer. Han var i Holland i 1948, da Dronning Juliana blev kronet. Smugleri var helt naturligt blandt lastbilchauffører. Kaffe var stærk valuta. Det blev købt i Schweiz og solgt på Grosse Strasse i Flensburg. Min mor og far boede i Herlev på det tidspunkt. Far fortalte, at når de kørte i biografen, Grand Palace på Rådhuspladsen, parkerede de lastbilen ved siden af Rådhuset. Der var åbne marker med køer mellem Herlev og København.
1949-1953: På grund af tuberkulose og dårlig økonomi med eksportkørsel, stoppede han med det. Som han sagde - måske godt jeg blev syg, da eksportkørsel blev mafiaagtigt. Han snakkede senere med kollegaer, og det gik knapt så godt for dem. Da mine forældre vendte tilbage til Ærø, startede min mor en frisørsalon op, og det blev hendes indtægt, de levede af, samt hjælp fra mormor og morfar.
1953: Min far kunne ikke arbejde på møllen på grund af tuberkulose og støvet, og pengene var små. En dag sad min far på en sten på havnen i Ærøskøbing og spiste en is. Han kom i snak med en mand, der bandene og svovlede over, at han missede færgen til Svendborg. Kan du for f . . . . . ikke være min mand på Ærø? Således blev min far assurandør for René Hedgaard, som igen var assurandør for Danske Lloyd. Det blev til et livslangt venskab mellem de to.
1955: Ærø Turistfart blev startet den 1. juni. Det skyldtes i høj grad René Hedgaard, som igen tog turen til Ærø. Han sagde til min far, at da du ikke laver noget om sommeren, så skal du køre rundt med turister på øen. Jeg har købt en bus til dig, en langnæset Bedford årgang 1939. De to stiftede et I/S selskab; bussen kostede kr. 3.600 kr. Første sommer kørte den kr. 4.000 kr. ind.
1959: Bedford var født med mekaniske bremser, hvilket blev ombygget til hydrauliske bremser. Ny og mere moderne front fra en Ford Reo blev bygget på og større motor ilagt. Da turistsæsonen var overstået, blev karrossen skåret af, og en ny blev svejset op og bygget på.
I starten af tresserne var det kun turistkørsel om sommeren, og om vinteren 3 gange ugentlig kørsel til Teknisk Skole i Marstal med lærlinge fra Vestærø. Her fik mine søstre, Marianne og Karen Margrethe, af og til lov til at køre med, og så fik de en rød pølse med brød fra pølsevognen på Torvet. Busserne skulle gøres rene, især til sommerturisterne. De to piger har virkelig taget en tørn med at feje ud, tømme askebægre og pudse vinduer indvendigt.
Der var også assurandørjobbet og min mors frisørsalon ved siden af. Den lukkede min mor i 1982 og overtog min fars forsikringsjob i stedet for. Nye Danske Lloyd blev opkøbt af Baltica. De ville have en fuldtidsansat, hvilket min far ikke ville, men I kan få min kone, sagde han.
Bregninge Møllevej 3 blev påbegyndt 1963. Kun murværket var der håndværker til; alt andet var selvgjort sammen med familie og venner. Det tog knapt 10 år at bygge 365 m2 hus op. Efterfølgende tilsvarende antal m2 til garage, der stod færdig omkring 1980. Ved snestormen i 1978/79 var der ikke porte i bygningen, så der lå 2 meter sne overalt indvendig, husker jeg tydeligt. Hus og garage havde kostet kr. 80.000 kr. i alt.
Fast daglig kørsel kom først da de små landsbyskoler blev lukket i 1968, og alle eleverne fra Bregninge, Leby og Skovby kom til nybygget Søby Skole. 130 elever blev kørt ind ad 2 omgange til kl. 08.00 hver morgen i en 37 pers. Büssing og hjem over flere omgange.
Endagsture rundt på Ærø, udflugter til Fyn, ture til Løveparken og Legoland sidst i tresserne, da de var nyopstartede, var noget af det, der blev kørt i sommersæsonen. Laurits Hansen (Laus Musiker) hjalp til, hvis det kneb med chauffører. Han var en festlig guidende chauffør.
Første udlandstur gik til Harzen i 1974, og i de næste to årtier blev det til 2-3 ture pr. år til Rhinen, Jugoslavien, Gardasøen og mange gange til Østrig med ærøboer.
Mange vintre blev busserne bygget om eller forbedret, hvilket var min fars store passion. De mest vanvittige reparationer blev gjort på vores værksted.
Jeg kom i lære hos Ellehøj Auto i Søby i 1979. Det var en meget alsidig læreplads, som jeg har haft stor gavn af. Vi arbejdede på tunge køretøjer, lastbiler, gravemaskiner, motorer til fiskekuttere og på Kommunens Vej og Park maskiner. Vi svejsede alu-styrehus til fiskekuttere og lavede VVS arbejde. Det hele passede mig fint. Jeg var hos Ellehøj, indtil jeg var gammel nok til at få erhvervskort. Efter fyraften hjalp jeg til med busserne.
Inden jeg fik buskortet, kørte nabo Hans Jørgen (i dag vores bogholder) og søster Karen Margrethe. Hun havde fået erhvervskort et år, før jeg fik. Hun kørte ø-tur med guidning, hvilken hun stadig gør i dag.
21 år og 3 dage gammel fik jeg kortet, så den 21. december 1984 er vel den dag, jeg blev rigtig ansat i Ærø Turistfart. I de 7 år, jeg som chauffør når at få med min far, begynder vi at køre en del mere udlandskørsel.
Vester Møllegaard Kunsthøjskole og Ærø Folkehøjskole med hver 2 udlands ture om året. Ærøske foreninger begynder at rejse til udlandet og dertil få ture for rejsebureauer. Som jeg husker det, en 60-70 døgn på udlandet. Ind imellem var der mangel på chauffører, som også kunne bruge mikrofon. Grandfætter John Enevoldsen havde sin taxaforretning og blev deltidsansat i 1990, hvilket han har været lige siden.
Min far døde pludselig i påsken 1992. Jeg var ikke parat og moden nok til at blive vognmand på det tidspunkt. Men med god støtte fra kollegaer og ikke mindst familie kørte Ærø Turistfart videre. Jeg købte min første bus i efteråret 1992, en Mercedes O303 15 RHD. Hovedsalig Gislev Rejser kørte vi en del for. I 1998 blev Tonni Bøjsen fast ansat til at varetage al udlandskørsel. Der kom mere kørsel til, en bus mere blev indkøbt, som jeg tog mig af. 2000-2001 kørte Tonni til Toscana rigtig mange gange, jeg kørte Kroatien i de år, nogle af turene også som rejseleder. 9 dage, 6000 km, 8-10 gange hver sted sommeren igennem. Om vinteren kørte vi 8-10 vende ture til De Franske Alper, 3300 km, brugte 1000 liter diesel hver weekend.
Andreas blev født 1996, Augusta 1999 og Alberte 2001. Jeg plejer at sige, at Charlotte ikke mente, jeg havde lyst til at køre udlandet. Økonomisk ikke den bedste beslutning jeg har gjort, det var vildt og sjovt, men jeg gør det bestemt ikke om. Det var en nødvendig beslutning at stoppe. Charlotte havde, mens børnene var små, været medarbejdende hustru. Efter vi gearede ned med udlandsbusser, kom hun tilbage på kontoret på Søby Værft, hvor hun stadigvæk er.
2003 solgte vi Volvo 602 til Sdr. Nærå Busser, og Setra 315 HDH til Concordia Turist A/S, et selskab, som vi etablerede sammen med Sallinge Bussen og Sdr. Nærå Busser. Det overtog alt vores udenøs- og udlandskørsel. Hovedtanken med Concordia var at stå stærkere til den kommunalreform, som ville komme i 2006, så vi kunne byde sammen. Sdr. Nærå havde lokalkørslen i Årslev Kommune, sammen havde Sallinge og Sdr. Nærå lokalkørslen i Ringe Kommune, og selvfølgelig kørslen på Ærø. Det gik ikke lige vores vej med hensyn til udbud og kommunestørrelse. Concordia blev lukket ned omkring 2017, da Søren (Sallinge) valgte at gå på pension.
Fra 2003 og frem til 2012 har jeg kun en enkelt stor ældre Mercedes O 303 til at køre turister rundt på øen om sommeren. Dertil et par minibusser til at køre skolerute til Rise Skole, Værkstedsgården og de ældre til Dagcenter.
2006 blev jeg valgt ind i Kommunalbestyrelsen, hvilket var en spændende tid oven på kommunalreformen, men det politiske liv var ikke mig. I november 2008 spurgte borgmester Jørgen Otto Jørgensen, om jeg ikke ville søge stillingen som driftsleder i det kommunale busselskab, som havde sørget for rutebildrift siden 1940. Det var kun i 7 måneder, da det var vedtaget i kommunalbestyrelsen, at selskabet skulle likvideres ved kontraktudløb den 1. august 2009. De 7 måneder blev til 2 år og 8 måneder, som driftsleder hos Ærø Bus A/S, som kommunes rutebil selskab hed til sidst. Der var forskellige årsager til, at det trak ud med et nyt udbud. Jeg havde stadigvæk Ærø Turistfart ved siden af, men det var kun med kørsel på Ærø. Driftslederjobbet gav et godt indblik i den daglige drift.
Udbuddet 2011 med kontraktstart den 1. august vandt vi med 6.000 køreplanstimer og gratis offentlig bustransport, som har været en kanon succes. 8 busser havde Ærø Turistfart ved kontraktstart. I 2013-14 gjorde lukning af skoler og flytning af færger, at der kom flere køreplanstimer, tæt på 11.000, og flere skoleture i og med, at alle skolebørn fra hele øen skulle til Marstal Skole; 6 busser + 1 minibus kom til skolen hver morgen. 12 busser i alt havde vi på det tidspunkt. Interessen for udlandskørsel vendte også tilbage. En Setra 416 HDH blev indkøbt i 2012. Senere blev det Volvo 9900, som Andreas nok havde stor indflydelse på, efter han gik i busmekanikerlære hos Bus Center Vest i Kolding i marts 2014 og senere blev svend. I efteråret 2022 spurgte Andreas, om tiden ikke var inde til at komme hjem og arbejde i Ærø Turistfart for at prøve af, om fremtiden som vognmand var ham. Kurt Filipsen, som tidligere har været vores mekaniker, var helt med på ideen og ville gerne fremskynde Andreas ansættelse, da Kurts eget firma efterhånden krævede mere af ham. Her den 1. juni 2025 har vi 13 busser og 20 ansatte på lønningslisten. Udlandskørsel er gearet meget ned igen af flere årsager, men ellers var vi på 15 busser for et par år siden. Vores kontrakt med kommunen udløber den 31. juli 2027.
Ærø Turistfart har nået 70 år. Jeg plejer at sige, at min far tog lidt over 35 år, jeg tager nok knapt 35 år, og hvis nu Andreas tager 35 år, så nås 100 års-fødselsdag! Desværre nåede Andreas ikke at opleve sin farfar, men der er mange ligheder.
Fremtiden, hvad siger den?
En ny kontrakt starter den 1. august 2027. Kommunen har vedtaget, at det er el-busser i næste kontrakt, men hvor mange?
I starten af 2026 kommer der et nyt EU-udbud, formoder vi. Afgørelse på, hvem der bliver ny entreprenør, kommer formentlig sidst på foråret 2026.
Første fremvisning af en el-bus, som vi havde for kommunalbestyrelsen og bæredygtighedsudvalget, var i 2014 og var en tjekkisk bus ZOR; i 2017 besøgte bæredygtighedsudvalget Volvo i Gøteborg og året efter Hochbahn i Hamburg, som havde et stort udvalg af el-busser. Andreas har arbejdet et par år med el-busser i Århus. Vi købte en 21 pers. Iveco i starten af dette år. VBI/Iveco Danmark har stillet en 13 m Iveco Crossway el-bus til vores rådighed. Med de 2 typer el-busser håber vi at få flest mulige informationer med hensyn til batteristørrelse, strømforbrug og opladninger til det kommende udbud. Her på øen kører vi mange km i kuperet terræn.
Vi prøver hele tiden at suge viden til os. Det er stadigvæk en helt ny verden for os og branchen. Teknologien går simpelthen så hurtigt.
