21/09/2026
Den 24. februar 2027 rejser vi fra Københavns Lufthavn mod Sydvietnam, på billedet kan du se ruten, vi skal opleve sammen.
Vi starter i pulserende Ho Chi Minh City, hvor vi har 4 nætter og oplever storbyens liv, kultur og fantastiske madscene.
Herefter går turen videre til det frodige Mekong-delta og Cai Be, hvor vi bor i 3 nætter omgivet af floder, grøn natur og lokalt vietnamesisk hverdagsliv. Her skal vi blandt andet på bådtur, opleve området fra en traditionel robåd og deltage i et vietnamesisk madlavningskursus.
Til sidst afslutter vi rejsen med 6 afslappende nætter i Long Hai ved kysten – med strand, palmer og tid til bare at nyde Vietnam i et roligere tempo. 🌊☀️
Undervejs oplever vi blandt andet:
🌆 Ho Chi Minh City
🍜 Street food-tur
🌿 Mekong-deltaet & Cai Be
🛶 Båd- og robådstur
👩🍳 Vietnamesisk madlavningskursus
🏝️ Long Hai og afslappende stranddage
🍽️ 2 fællesskabsmiddage
Pris fra 22.999 kr. pr. person
Prisen inkluderer bl.a. fly og bagage, transfer, 13 hotelovernatninger, morgenmad hver dag, eget værelse uden tillæg, privat transport, udflugtsprogram, lokalguide og dansk rejseleder.
Vi rejser som altid i en lille gruppe – maks. 12 deltagere, hvor alle har det til fælles, at de rejser alene, men oplever Vietnam sammen. ❤️