14/04/2026
TAG PÅ EVENTYR VED LYNGVIG FYR! ❤
Ved Lyngvig Fyr kan du tage dine børn eller børnebørn med på en sjov og eventyrlig oplevelse i naturen. Download den populære og gratis app 📱 Natureventyr, og gør jer klar til at opleve et spændende eventyr om drengen Anker, der opdager og forsøger at hjælpe en strandet hval 🐳 sammen med hugormen Hugo.
I kan vælge at få eventyret fortalt på dansk, tysk eller engelsk. Undervejs bliver børnene inddraget i eventyret gennem spørgsmål og udfordringer, der skal løses.
Hvis I tager på natureventyr 👣 i fyrets åbningstid, vil I også have mulighed for at nyde den smukke natur fra toppen af fyret - og I kan tage en pause i Fyrmesterboligen og nyde nogle af caféens lækkerier.
Læs mere og download app'en her 👇
www.lyngvigfyr.dk