AutismeGlad Rejser

17/10/2024

Vi har det godt, det går godt…

Skønne Josh er så glad, spændt og overvældet af at mødes med familien. Hvem der nu har tid og mulighed for at mødes? Det fylder meget og med følger kæmpe glæde, nysgerrighed, en kropslig uro og rigtig mange spørgsmål til mig….Jeg kan lige nå at få svarer/løst et, og så kommer der 3 nye 😅 Jeg øver mig i at få Josh til selv at løse eller afklare, det giver også spørgsmål, men det peger fremad og giver ham erfaring med at lave aftaler og håndtere følelser…

Lara er nærmest modsat, helt i ro, hviler i det der nu sker…vi har hjemmefra talt om, hvad hun ønsker og det holder vi os næsten til. Lara er god til bare at være i nu’et og tage det lidt som det kommer…de større ting skal adviseres, men ellers er hun i ro med at sige til og fra i situationen…Hun ved alligevel ikke hvad hun har overskud til på forhånd, men vi sørger selvfølgelig for at hun har hviledag dagen før der sker noget større…

I dag går vi ind til Troon, det er bare 1 km. Vi skal bare rundt i den lille by, købe gaver og slik til Laras klasse, på cafe og heldigvis er vejret klart og smukt…

Jeg løber dagligt, det giver mig ro og enetid…

12/10/2024

Ja det skal spænding til…Josh brækkende knogle i håben i mandags. Den blev fixet…Not ! For onsdag ringede Vejle hospitalet, at de havde taget et ekstra kik på røntgen og den gips han havde på ikke var tilstrækkelig, faktisk burde hånden nok opereres…
Men…da Josh er bosat i region midt er det Viborg. Så Josh hjem med toget 😅😬 mens jeg var på arbejde. Snak med kirurg i Viborg…det blev svært at nå inden fredag….Så vi er afsted og hånden skal så fixes d. 23.10. efter ferien 😬😬😬

Men afsted med 15 kg proteindrik og hånd i gips 🙄
Forsinket fly og sidder her i bus 100 fra lufthavnen mod Waverly hvor farmor så henter os…Kl 04.03
Godt vi ikke skal noget i morgen 😃

27/09/2024

Hi…
Længe siden, men nu rejser vi snart igen og lidt som vanligt er det ikke så lige til som først troet…og dog…

Laras Mb crohn har muret i mave og tarme siden skole start…så da jeg i sidste uge gik rundt i Riga kom opringningen, at hun skulle på 8 ugers specialfremstillet proteindrik. Special på den måde, at der kun findes to mærker der indeholder netop det Lara må indtage…
Først bare lettelse, det har vi prøvet før og ved vi kan. Så kom tanken til SCOTLAND !!! Og hvordan jeg nu skulle få 6x200 ml proteindrik dagligt og til 10 dage, transporteret med flyet. Eller skulle jeg bare trække stikket, spare tid og sikkert også penge på at finde en løsning. Her har jeg jo et par gange bildt mig selv ind, at det var bedst, at aflyse. Samtidig med at jeg hørte mig selv ringe til den afd. på Viborg hospital, hvor Lara er tilknyttet og fået lægeerklæring på at hun er fit til at rejse, og den heftige mængde proteindrik er med som behandling.

Jeg har lige i dag købt 150 drikke og vejet de 60 i deres indpakning og det bliver 16 kg. Betalt for indtjekning af 20 kg kuffert, så nu skal jeg bare have lånt eller købt en robust kuffert.

Lad være med at tænke - bare løs og lev…

26/12/2023

….så sidder jeg her med kaffe og kigger ud på et egern det fint og smidigt hopper rundt på taget af kirken vi bor i. Børnenes farmor bor i en nedlagt kirke, smukt og med respekt for bygningens historie ombygget til lejligheder hvor kirkens fine glas mosaik vinduer er indbygget i lejlighedens væge mellem værelserne….Det er ved kysten og området er dejlig fredeligt og 15 minutter med bus fra Edinburghs larmende og menneskefyldt centrum, pulserende liv 24/7…

Vi nyder stort at holde jul her….men….

Julen er efter børnenes fars død blevet en tid hvor følelserne vælter frem i mig fra stor glæde og begejstring til sorg og savn og igen til vrede over at have ladet mig tilbage for at “rytte op” og til taknemmelighed over den fantastiske rejse jeg og vi har været på i at lære at leve med sorg, lære at stå i livet og ikke mindst hvor fantastisk livet er…Jeg glædes nu over livet dagligt og på en mere dyb, ægte og ren måde…
Jeg ved at Owen forlod livet i den aller bedste mening, med stor respekt og kærlighed og for at give os ro i hverdagen og i livet…Det gør det nemmere men det gør det ikke mindre smertefuldt…

Nå men her er vi så 4 år efter hvad føles som år 0, livet måles nu efter om det var før eller efter Owen døde…

Jeg tror min styrke i at klare hverdagen har ligget i at se, få og finde den hjælp vi lige netop havde brug for på det rette tidspunkt nogle gange er det bare sket andre gange har jeg søgt i månedsvis. Som da jeg tilfældigt mødte en tidligere professionel soldat der fortalte mig om psykologi og strategi indenfor hans felt, om at her fandtes 2 skridt frem og 1 tilbage ikke…Det var altid fremad…Det har jeg fuldstændig taget til mig…Vi går ikke tilbage, kun fremad men vi holder pauser og lærer og så fremad…Som da jeg i månedsvis ledte efter hjælp til Lara og pludselig var det rigtige der og jeg viste helt inde i mig, i det ægte, fra start at det var vejen. Psykolog Anne Stærk har været en gave og omvæltning i hvordan jeg og vi står i livet…Med inside/Out og De tre principper se og lever jeg vires hverdag nu.

Jeg tænker og ser ikke længere døden eller autisme/adhd som en udfordring eller et problem, jeg har lagt megen læst viden og teorier bag mig. Og ser livet som det er nu og at vi alle bare er mennesker…

God 2. Juledag ❤️

19/12/2023

Så pakker vi igen og denne gang går turen til Scotland og børnenes sted farmor i Edinburgh…

Lige en efterskoledag for Josh og en arbejdsdag for mig og så torsdag middag med toget til Cph lufthavn og med fly om aftenen…Den følelse af at bevæge sig på flere planer og se frem mod nyt og kendt samt fine oplevelser, det varmer og syder i min mave sf glæde…

Der ligger lidt af en plan for os da børnenes farmor har booket billetter til kor koncert i en af Edinburghs store kirker, har købt billetter til Peter Pan - traditionel pantomime forestilling med deltagelse og tilråb - Og Josh skal fejres da han fylder 17 år…Og vi skal for første gang holde en traditionel engelsk jul d. 25.12.
Den 24.12 har jeg budt ind med risalamande og pakkeleg….Lidt med hjemmefra…

Når vi er i Edinburgh så er der ting vi bare skal - Den skønneste og største bogbutik Toppings med bøger fra loft til gulv og til verdens ende…hvor vi plejer at kunne tilbringe det meste af en dag - og så er der gratis kaffe&the. Og så er det ned af trappen, ud af døren og lidt til venstre og så er der burgere på charmerende Italiensk café - lige under bogbutikker…

Kattepassere er på plads og så sjovt - en skøn Skotsk familie søgte overnatning i Silkeborg julen over og de skal da bo her og passe kattene - Perfekt…

Paused in Cosmic Reflection is the definitive story of The Chemical Brothers. Told in the voices of Tom Rowlands and Ed Simons, with contributions from friends and collaborators, it is fully illustrated with 30 years of mind-bending visuals. Bookplates are signed by Tom Rowlands, Ed Simons and Robin...

17/09/2023

Ja jeg hadede også det spørgsmål! “Hvad kan vi gøre for dig?” Genkender følelsen af at blive sat på en opgave mere end at få hjælp…Og det spørgsmål fik jeg hundredevis af gange efter børnenes fars død….Hjælp er konkret og målrettet, hjælp er ikke et spørgsmål ❤️

19/07/2023

Faaborg og hus bytte…

Josh, Lara og jeg har i år en meget kort ferie ift hvad vi er blevet vandt til. Jeg har 14 dages ferie og den ene uge har vi byttet hus gennem siden “Bytte bolig og få en billig ferie” og hvor har vi været vanvittig heldige med det skønneste lille byhus i Faaborg. Vi er vildt betaget af beliggenheden hvor vi bor i ro men 10 meter ned af gaden og rundt om hjørnet er der fuldt af liv, butikker, caféer, turister og fastboende og ikke mindst isboder… Lige ud 50 meter og så er vi nede ved havnet med havnebad, sejlbåde, restauranter og caféer. Glæden ved byen, stemningen, den rene klare luft og duft af havet nyder vi stort…
I dag onsdag er det hviledag, Josh og Lara slapper af i huset, jeg er gået på café. Dog efter tur op i byen og nyt strikketøj, og det skal jo være blå…Vi fordøjer og tager de mange oplevelser og indtryk ind.

Stærkest står gensynet med gamle venner. De viste os alle stor venlighed, respekt og gensynsglæde.

Bjarne som jeg har fulgt i tæt på 40 år og hans dejlige partner Henrik som vel er en ven på 30.th år…De viste os glade rundt i deres by, til både kendte og ukendte steder.

Lotte en studieveninde, også boende i området, mødtes vi/jeg også med og gik skøn længere tur og meget gensynsglæde og snak

Så meldte søster Sanne og ægtefælle Leif uventet deres ankomst og denne gang var det så og der viste rundt og fortalte om byen.

Hvor er jeg bare taknemmelig over at have så skønne mennesker med mig i mit liv og mennesker der møder mine børn uden forbehold og bare naturligt tager dem som de er…

En børne status er på sin plads i ferien…

Lara er fulgt med helevejen hvor hun plejer at trække sig, hun holder klart til mere og er ikke så følsom på sine sanser, de lukker sig stille og roligt ned og nærmer sig et rimeligt niveau hvor hun kan klare at være mere ude. Ikke mindst hendes lyst og nysgerrighed er klart skærpet…

Josh bliver mere og mere selvstændig og vil selv…pludselig var han væk i går på gåtur men kom så igen og glad fortalte at han for 1. gang havde prøvet at hæve penge fra en automat…Nogle gange glemmer selv jeg hvor beskyttet en tilværelse han har haft men skolegang på specialskole der ligger langt ude på landet…Fedt han har mod på og selv tager initiativet…

På ferier ser jeg mere hvordan det går dem og hvor de er, ude fra vores vandte omgivelser…
Husker vores ferie på Fanø 2 somre siden hvor Lara stort set ikke var ude af lejligheden og selv ikke lovning om den største is kunne lokke hende ud på den ellers godt kendte ø. Vi har holdt ferie der i mere end 10 år hver sommer…det er første år vi prøver noget nyt og de har begge to sagt at det er her på Sydfyn vi skal tilbage til 😄 Og jeg er så enig, jeg føler mig meget hjemme her…

God sommer ☀️🌧️❤️

03/07/2023

Teenagere og hvad skal vi som familie foretage os sammen!

De er så mættet af udeliv med bål og vandreture, har stort set været på alle museer..Div problemstillinger i familien giver også udfordringer ift at møde ind på en bestemt tid, at der skulle være mulighed for at trække sig og holde pause, at det økonomisk skulle være overkommeligt og ikke indkluderer køb af en masse udstyr. At det skulle kunne gøres solo men også gerne være i et fællesskab…

Jeg har længe haft en ønske om at finde noget det kunne være en fælles aktivitet for vores 3 personers familie men som også gerne kunne samle de 5 søskende og som kunne være noget for alle på trods af 20 år mellem ældst og yngst…

Og pludselig var det der…det nemme er altid det rigtige…Vi er alle vilde med vand og bruge kroppen. Så sup board i klubben Surf og sup Silkeborg…

Tiden og timingen er også lige den rette. Angsten har lagt sig ved dem i familien der har haft den problemstilling, angsten for det ukendte og omverdens forventninger er mere på plads. Og ikke mindst har de alle en alder og erfaring hvor de kan kommunikere til andre hvorfor de ikke lige kan svare på et spørgsmål med det samme, har svært ved Ping-Pong smalltalk eller har brug for en pause med telefonen…

06/06/2023

Man rejser på mange måder…men man er “over the Moon” når sønnen på 16 år får sin første cykel og uden problemer suser der ud af…

Med autisme og adhd følger ofte motoriske og sanse udfordringer og ikke mindst kognitive hvor det at skulle drive cyklen fremad ved at bevæge ben og samtidig styre, holde øje med trafikken, lytte til lyde, have cykelhjelm på der pirrer og irriterer…Der er rigtig meget igang på en gang når man skal cykle…

Vi sprang ud i det sidste sommer da vi holdt ferie på Fanø. Nu skulle prøven stå og jeg lejede to cykler…Så faktisk var det sommeren 22 det lykkedes men først sommeren 23 vi fik en købt en cykel…

Tillykke Joshua Ottesen Brotherwood Du er verdens sejeste søn ☀️

22/05/2023

Og så er der jo det med at rejse at det følger en længe efter, stemningen, glæden, de trælse oplevelser der bliver til gode historier og ikke mindst styrkelsen af en selv og de nye og fremmede ting man oplevede, løste og klarede…

Joshua er modnet med rejsen og er nu i Scotland med sin ældste bror, for første gang afsted uden mig, uden den faste verdens oversætter og problem knuser. Nu kan han selv, ved at alt altid løser sig, ved at alt altid bliver godt igen, ved at han kan klare alle situationer.

Lara står stærkere, er stabil i hverdagen og virker tilfreds og glad. Hun læser stadig meget og alt for meget efter min mening men hun er nu begyndt at deltage i undervisningen eller selv blive undervist i skolen. Hun tager med på deres torsdagsture, hvilket var utænkeligt før NZ. Hun tager på weekend ved familien og glæder sig til det. Den rem af angst og bekymring hun altid gik med har løsnet sig…

Jeg har været 4/5 dage på Frederiksberg, nydt godt selskab af venner, daset rundt, havnebadet, brunch på café, museum, shoppet garn og kaffe…alt hvad giver mit liv værdi og nydelse…

Jeg synes stadig NZ er i min top af valg ….
Jeg vil rigtig gerne afsted igen, ud og opleve, ud og vokse med mine teens. Men hverdagen er der også med den stabilitet, krav og rutiner som er en nødvendighed og et vilkår som også er godt for os. Vi skal ikke flygte men leve.

Og nu er der non-firmation og sommer i Danmark, hvor vi skal til Faaborg og Østerbro…og jeg glæder mig. Elsker Sydfyn, elsker København og skønt af skulle dele det med Josh og Lara.

28/01/2023

Og vi er jo kommet hjem. Vi har faktisk været hjemme i en uge nu.
Det er forfærdeligt men også dejligt at være hjemme i alt det vante og se børnenes glæde ved at skulle i skole og se familien…

Det mest forbløffende er at se Lara der virker til at være modnet og tager mere ansvar for sig selv. Tænker jo på om det er hendes angst niveau der er mindsket? At hun har oplevet at kunne ting hun ellers automatisk ville sige fra overfor, at vi har bo’et ved og set hvordan en anden familie fungerer. Hvordan de også skændes og alligevel finder ud af det…

Det er en underlig hjemkomst, men det måtte det nok blive. Hverdagen startede allerede mandag, de almindelige gøremål, med kontakt til skolerne, aftale møder, Lara til tjek på sygehuset og div prøver skal bestilles og tages.

Og det er i de her dage for 3 år siden at min medforælder og ven valgte at forlade livet…Det slår som en hård bølge men denne gang også med en lethed det ikke har været der tidligere.

Børnene går videre i deres hverdag uden svingninger eller den massive lammende sorg.

Vi taler om det på en lettere og accepterende måde, vi laver pizza som var Owens absolutte yndlingsmad, vi laver lille alter med foto minder og levende lys. Og det er for første gang bare ok ❤️

19/01/2023

Sidste hele dag vol 2… (måske en ide at læse vol. 1. først!)

Og Glow worm tur blev aflyst pga sygdom og Josh udsatte og udsatte den tur til Zoo han havde glædet sig sådan til…

Men han er så fyldt op og så træt, og det er en svær beslutning af aflyse turen for nu…
Men det gør vi, for det er det bedste og der skal også være overskud til dagen i morgen og den lange tur hjem i flyet…17 timer og 10 minutter til Dubai, 3 timers transit og så lige små 7 timer til Kbh.
Jeg har jo prøvet det før og ved at det er togturen de sidste timer der trækker energien. Og så lettelsen når taxa holder foran huset og man glad og tilfreds tager bagagen ud…For det er skønt at være hjemme i alt det kendte. Skønt at have haft de bedste oplevelser, skønt at have klaret det hele, skønt at have haft modet til at tage afsted…

Jeg er nu på Art museet igen, tuller lift rundt, har drukket kaffe på skøn café beliggende på romantisk torv. Jeg recercher på hvad teens skal se senere og her skal de spise is. Jeg finder også restaurant med japansk mad og især dumpnings som Lara så gerne til prøve…

Når mine børn vælger noget fra og det er jo især den ene der gør det. Så giver det et stik af savn, ærgrelse over den missede mulighed, en utilstrækkelighedsfølelse breder sig i min krop. Med tiden er jeg blevet bedre og bedre til at rumme det. Jeg ved at jo bedre jeg rummer, jo bedre og hurtigere kommer vi 3 videre.
Jeg bruger tiden på fx lufthuller til mig at nyde, ro til at læse en bog, gå en tur i Auckland og se på alt det smukke…
Det lyder måske let men det er års træning og erfaring som autisme mor der har lært mig det…Det letter alle, de ved jeg går ud og har det godt og kommet glad hjem og vigtigst for mig er at skylden lettes - mange børn/unge med autisme føler skyld over de hensyn de ser og tænker deres familie må tage. Det vil jeg gerne tænke mere over og skrive om en anden gang…

Nu ud at kigge lidt på livet og nyde den smukke by 🙏🏼