16/08/2023
07-16/08-2023 UPDATE fra S/Y Gefion og besætning.
Sidst vi skrev en update, lå vi i Cascais - Portugal og havde et vindhul på 2-3 dage til at forsøge at nå den nordvestlige spids af den Iberiske halvø.
Som planlagt lettede vi anker natten mellem søndag den 6. august og mandag den 7. august kl 02:00 med retning N. Vinden have dog ikke helt lagt sig, så det første døgn i søen var en smule anstrengende med motorsejlads, bølger, vind og strøm imod.
En relativ belastende sejles, der på ingen måde give ro eller lyst til mere. I løbet af natten til tirsdag lagde vinden sig dog heldigvis som lovet, og hele tirsdag have vi, så fladvand som man kan ønske sig i Atlanterhavet, på et af de mest vindblæste steder. Hele dagen blev vi eskorteret nordpå af delfiner i store og små flokke, til stor begejstring for den yngste besætning, der fløj på dæk, hver gang der blev kaldt definer i sigte - sidst på dagen, nok med lidt mindre begejstring end til at starte med.
Natten kom og det gjorde, først fugten og derefter tågen også. Det mest berygtet sted på den Iberiske halvø, ville altså ikke helt slippe sit tag i os. Hvis vi ikke skulle have vind, så skulle vi åbenbart have tæt tæt tåge (ikke ualmindeligt på dette sted). I 9 timer primært henover natten, hvad vi derfor glæde af ca 50 m. sigtbarhed, som at sejle med bind for øjnene.
Heldigvis er vores båd udstyret med AIS, så vi kan ses af alle andre lystsejlere der har AIS - hvilket er mere eller mindre alle både der sejler i disse områder har (i modsætning til DK, hvor det er mere undtagelse end reglen) samt alle kommicielle skibe. Derfor kan man "relativt" roligt sejle på sine instrumenter, selvom skipper på ingen måde syntes at tåge et fedt.
Da tågen ud på morgenen begyndte at lette, var ALT vådt. Hynder der havde ligget indenfor drev af vand, så alt blev stillet til tørre og udluftning, men nu var Cape Finisterre rundt, og kursen sat mod A Curona i Spanien, men......
Så fik vi dækning på mobilerne igen, og det var muligt at trække en ny vejrudsigt. For nærmest første gang på denne tur, så var vejrudsigten ændret og ændret i positiv retning for os. Dvs at de kommende dags vejr bød på syd-vesten vind mellem 10-20knt. en simpelthen perfekt vind til at krydse Biscayen i. Efter en kort drøftelse i den voksne besætning, blev den yngste besætning taget i ed, om hvorvidt vi bare skulle fortsætte. Her var belastningen kort. I modsætning til sidste år, hvor vi ikke skulle hjem med videre, så var tilbagemeldingen. Vi skal ikke videre vi skal hjem!!! og så blev sejlene hejst efter 2 1/2 døgns motorsejlads og kursen sat nord-nordøst mod Brest i Frankrig, ca 2 1/2 - 3 døgns sejlads på tværs af Biscayen.
Nogle gange har man lov til at være heldig, og det var vi vist lige her. Biscayen blev krydset, selvfølgelig med Atlanterhavs dønninger, der kan få de fleste almindelige danske sejle til ag tabe underkæben, men med vind det meste af vejen agten for tværs, så vi blev blæst til Frankrig.
Jeg tror at det meste af besætningen, efterhånden havde opgivet håbet om at se en hval på forrige ellerndenne tur, MEN pludselig ca. 100 sømil før Frankrigs kyst, ved kontinentalforskydningen hvor Atlanterhavs kontinentalpladen møde den europæiske kontinentalplade og dybden går fra ca. 4 km til 300-500 m. lige der - bare lige der under en kabellængde fra båden, dukkede ryggen af en kæmpe hval op, og pludselig kunne vi se åndedrætsudåndinger fra hvaler, nærmest hele vejen rundt om os. En lille halv time var vi beriget med selskab, af havets mastodonter, en fantastisk oplevelse, som er svær at sætte ord på.
Brest nærmede sig efter 2 1/2 døgn yderligere i søen, men det gjorde mobildæknimgen (igen) også, og endnu engang fik vi positivt nyt - nyt båds(Ø)-råd - for selvom skipper er af en holdning, så har vi en aftale om, at vi skal være enige om at sejle, noget andet var i sikkerheds situationer, hvor det er skippers ord og kun skippers ord der bestemmer, efter skibets uskrevne regel nummer 1 - Better safe than sorry! Endnu engang var beslutningen kort - vi skal ikke videre vi skal hjem, og kursen blev sat ind i den engelske kanal, mod den franske by Charbourg ca 1 1/2 døgn yderligere i søen.
Endnu engang blev vi blæst videre, denne gang med en vest-sydvesten vind - direkte ind i den engelske kanal, og så skal jeg lige love for, at dønningerne rejste sig. Uden den mindste overdrivelse, som sejlere ligesom lystfiskere nok har det med at gøre, så sejlede vi pludselig på 5 meter høje dønninger. Men det gjorde faktisk ikke så meget, for dønningerne var nok 100-150 m. lange, så der var mere eller mindre blot tale om at båden blev løftet og sænket i roligt tempo. Skræmmende var det dog, når man f.eks. passerede en af de store Atlanterhavs fiskerbåde i en afstand af måske 2 kabellængde (små 400 m.) og den helt forsvandt fra synsfeltet, fordi den eller vi var i en bølgedal, for derefter at dukker op igen med så kort afstand.
Cherbourg nærmere sig, men det gjorde det dårligt vejr ikke. Vi havde jo godt nok lavet en aftale på rejsens sidste 1/2 del - hvis vejret var til det, så sejlede vi, for ellers risikerede vi at blive blæst inde og det har vi ikke tid til! - Der havde forinden vores kryds af Biscayen været et længere varende uvejr/blæsevejr der havde bevirket, at både havde ligget og ventet i op til 3 uger, på at få mulighed for af krydse netop den rute, vi lige havde sejlet. - meeen noget andet var at fortsætte en sejlads efter næsten 6 døgn i søen og over 700 sejlet sømil. Vi sejler trods alt stadigvæk med 2 børn og en hund. Skipper og skipperinde blev derfor enige om at lade beslutningen om at sejle videre, være helt op til den yngste besætning af vælge, dette til trods for at det vejrmæssigt, ville være absolut det mest fornuftige, at gå videre mod Holland, da der onsdag (dette var søndag morgen) ville komme et skift i vinden, som ville sende vinde fra nord, direkte ned i kanalen og imod vores sejlretning.
Heldigvis, ud fra skippers betragtning, var ordlyden fra den yngste besætning, igen og uden tøven - Videre - også selvom vi gentagende gange spurgt om de nu var helt sikre (de må virkelig savnet lille Danmark 😂), da de samtidig fik nys om, at vi således også ville komme til at sejle over 1000 sømil i en strækning, så var beslutningen endnu mere klar - Videre.
Således vuggede vi efter 9 døgn og små 1100 sømil, stille og roligt ind i den hollandske sluse ved Vrissingen i går tirsdag den 15 august om morgenen, dog efter en hel nat med slalom sejlads.
Først igennem Holland Dyck (Dippet) kært barn mange navne, som er et kæmpe lavvandsområde ud fra Hollands sydvest kyst, hvor man synsmæssigt tror, at man sejler midt ude i Nordsøen med 15-20 sømil til land, og så er der sandbanker under en kabellængde (uden 200 m.) fra hvor du sejler, hvor der er 50 cm vand. Noget af en kontrast til vores sejlads i Grækenland, hvor der 50 m. fra land var over 100 m. dybt, og hvor du nærmest skulle sejle ind i øerne for at gå på grund, hvis du overhoved ville gå på grund, men ikke blot ødelægge fribordet (båden fra vandet til dæk) ved at sejle ind i klipperne.
Herefter slalom mellem tung erhvervstrafik bl.a. ind til Zeebrugge der er Hollands 3 største containerhavn samt en af kanalerne ind til Antwerpen. For at slutte af med kraftig modstrøm om under 2 knts hastighed.
For at få lidt ro på og nu hvor vi har tilbagelagt hovedparten af den "udfordrende" del af turen hjem, så har vi valgt at tage "Standing Mast Rute" igennem Holland. Hvor det er muligt at krydse Holland fra syd til nord igennem kanaler og med mast på (ufattelig mange broer der skal åbnes). Således ligger vi nu midt i den gamle og yderst charmerende by Middelburg i Zeeland regionen og nyder er par dags (1 1/2 Dag) ro, inden turen atter går videre.
Der skal også lige udføres lidt reparationer på båden der skal fikse, vi har/havde således et styrbord rat, der pludselig ikke ville "gribe" fat i roret, da vi slukkede autopiloten efter 9 dages non-stop styring af båden. Det er lig bøvlet at manøvrere båden, når gear/gas sidder i styrbord side og både skal styres med bagbord rat, selvom det selvfølgelig også kan lade sig gøre. Nogle flere utætheder skal findes, måske lappes.
Så skal hunden luftes og havde strukket ben sammen med familien,!hvis ellers der er nogle muskler tilbage efter 9 dages sidden på r.... og der skal handles og tankes op!!!
S/Y Gefion og besætning
P.s. Videoer kommer i seperst opslag, da vi ikke får lov (hvorfor ved jeg ikke) at tilføje både billeder og videoer når vi oprette opslag.
