Kulturen i Naturen, Storgade 7, Sorø (2025)

24/07/2025

En lille skjult perle midt i skoven🌿

Gennem skov, små stier, forbi træer og buske dukker det stille op. Den smukke rolige mose, de høje birketræer og de mange spændende planter, fugle og dyr. At tænke sig at dette naturrige og fredelige sted egentlig startede med mennesker og maskiner er svært at tro, men det er ikke desto mindre historien om dette sted.

I 1942, under 2. verdenskrig, var der brændselsmangel. Man måtte finde nye ressourcer og hér blev tørven guld værd. Man undersøgte tørven i Sandager mose som man vurderede til at være i verdensklasse. Nu begyndte tørvegravningen. På en smal sti, hvor man i dag kan gå en fredelig tur, blev der lagt skinner til små vogne, som fragtede den tunge tørv ud af mosen. Gravningen gik i dybden – op mod to meter – og det krævede hænder. Hver sommer, fra april til september, sled 10-15 mænd her i årevis. Tørven blev lagt til tørring på Flommen og derefter delt ud til borgere i Sorø Kommune. Men da krigen sluttede, ebbede behovet ud – og mosen fik ro til at passe sig selv.

Og det gjorde den med ynde.

Omkranset af birketræer, der minder om det finske landskab, opstod navnet ”Lille Finland” – et kærligt øgenavn for et område, der i dag er fredet og elsket. Her summer det nu af liv på den stille måde: sjældne fugle, kriblende planter og insekter. Her er plads til refleksion, vandring og stilhed. Hvor der før herskede megen travlhed for at skaffe brændsel i krigens tid, hersker der nu dyrenes travlhed i at skaffe føde og levesteder.

Mange finder inspiration til alverdens ting ude i naturen, bl.a. Forfatterinden Madame Nielsen som har fundet sin 24. kvindeskikkelse: Søens Blodrøde Blomst

Fra tørvens tid til naturens sejr – Lille Finland er et levende bevis på, at selv de mest udnyttede steder kan blomstre igen, når vi giver plads til det vilde, det grønne og det rolige. Et sted der bestemt er hver at give sig tid til at finde, betragte og nyde.

Find mere inspiration om Rundemosen og Lille Finland på Kulturen i naturens hjemmeside: https://kultureninaturen.dk/kunsten-i-naturen/den-24-juli/

Skrevet af Pernille Vejlsøe Hviid, kulturformidler på Sorø Bibliotek og Bykontor

23/07/2025

Et sted med plads til store tanker🌿

Sorø Akademi er en af de mest imponerende bygninger i Sorø Bymidte. Den ligger smukt ved bredden af Sorø Sø og vidner med sin monumentale stil om, at uddannelse er en vigtig sag. Gennem århundreder har mange store personligheder haft deres daglige gang i disse bygninger og tænkt mange store tanker.

I sin nuværende form går bygningerne tilbage til 1827, hvor den nye hovedbygning stod klar efter genopbygningen af den tidligere skole, der blev fortæret af flammer i 1813. Men ideen om et Akademi i Sorø går helt tilbage til Frederik II, der i 1623 oprettede en skole i nogle af de bygninger, der havde tilhørt Sorø Kloster. Det blev efterfulgt at hans berømte søn Christian IV, der lavede en overbygning til skolen – et såkaldt akademi, som senere fik status af universitet.

Ludvig Holberg var også vild med Sorø Akademi og havde store tanker om hvordan man skulle forny skolen. Ikke alene skulle forelæsningerne forgå på dansk (og ikke latin), de studerende fik også spørgetimer, hvor de kunne stille spørgsmål til professoren.

I 1813 opstod der brand i hovedbygningen og flammerne fortærede alle bygningerne med undtagelse af Sorø Klosterkirke og skolens tre pavilloner. Det kunne have blevet skolens endeligt, men der blev samlet ind til en genopbygning af bygningerne og i 1827 kunne skolen som en fugl Fønix rejse sig af asken og atter stå klar til at modtage nye elever.

Sorø Akademi har tiltrukket mange kendte personer, men hvad de færreste ved er, at en af barokkens mest lærde kvinder, Birgitte Thott, var tilknyttet Sorø Akademi i 1600-tallet. Hun var den første til at oversætte den klassiske filosof Senecas tekster til dansk i 1658 – et værk på tusind sider.

Vil du opleve Sorø Akademi indefra og høre mere om barokkens stærke kvinder? Så læs mere på Kulturen i naturens hjemmeside: https://kultureninaturen.dk/kunsten-i-naturen/den-23-juli/

Skrevet af Mette Tingholm, kulturkonsulent i Sorø Kommune

22/07/2025

Stenalderboplads, plantage og grusgrav🌿

Der er nok ikke mange, som kender området omkring Bromme, men takket være en amatørarkæolog fra Sorø, har området lagt navn til den arkæologiske betegnelse Brommekulturen. Han fandt i 1940’erne flere flintefund og beviste hermed, at der havde levet mennesker her i de dele af istiden, hvor landet ikke var dækket af indlandsis.

Området omkring Bromme er ikke kun rigt på fund fra stenalderen. Det er også et smukt og varieret landskab med mulighed for flere forskellige gåture. Ved Bromme Lillesø kan du få et kig ud over søen, og se den smukke, men fredede gøgeurt på engen omkring. På den anden side af vejen kan du gå en tur i Bromme plantage.

Bromme plantage går helt tilbage til 1793, hvor man begyndte at plante træer på de jorde, der havde ringe udbytte. Der er en markeret rute rundt i plantagen, hvor du også kan se resterne af de højryggede agere og kæmpe myretuer.

På en del af ruten er der også udkig til nedlagte grusgrave, hvor du også har mulighed for at gå en tur i det kuperede landskab.

Kunstneren Emilie Mundt kom ofte i Bromme:
Emilie Mundt var kvindelig kunstner i 1800-tallet. Der er nok ikke så mange, som kender hende i dag, men hun var med til at bane vejen for at kvinder kunne få adgang til Kunstakademiet – noget der ellers var forbeholdt mænd.

Emilie Mundt blev født i Sorø i 1842, hvor hendes far var ansat på Sorø Akademi som underviser i matematik og astronomi. Emilie Mundts mormor var gift ind i familien på Bromme Mølle ved Sorø, og det var et sted, som Mundt besøgte igennem hele livet. Efter moderens død omkring 1850 flyttede Emilie, hendes far og søskende til København.

I dag er Møllen i privat eje, men kan ses på strækningen mellem Sorø og Dianalund.

Læs mere om Emilie Mundt på Kulturen i naturens julekalender

Find inspiration til aktiviteter omkring Bromme på Kulturen i naturens hjemmeside: https://kultureninaturen.dk/kunsten-i-naturen/den-22-juli/

Skrevet af Mette Tingholm, kulturkonsulent i Sorø Kommune

Emilie Mundt. Stubmølle. 1918. SMK open

21/07/2025

De smukke stendysser ved Vielsted🌿

Rundt omkring i det danske landskab finder du rester fra vores forfædre. Stendysserne står på marker, enge og skove og minder os om, at der har levet mennesker her for mange tusind år siden. Om stendysserne udelukkende har været brugt som gravsteder, eller om de også har været anvendt som kultsteder, er forskerne ikke helt enige om. Men deres monumentale udformning og brugen af store granitsten vidner om at stederne har været vigtige.

Runddyssen ved Vielsted er yderst velbevaret og anses for at være en af de flotteste i Danmark. Derfor er den også ofte blevet skildret og fotograferet. Smuk er den da også, som den står der og knejser majestætisk på marken. Dyssen er en såkaldt runddysse, der yderst prydes af 19 randsten og inderst et kammer med i alt fire bæresten og en monumental overligger.

Området omkring Vielsted tæt ved Gyrstinge sø er meget rig på fortidsminder. Kun et stenkast fra den smukke runddysse står resterne af en langdysse med to kamre. I græsset ses desuden nogle af de randsten, der har omkranset området. Gravene stammer fra perioden omkring år 3.400 f. kr. der kaldes bondestenalderen. Der blev bygget så mange grave i begyndelsen af perioden, at man vel kan tale om et helt byggeboom.

At stendyssen har fået så stor opmærksomhed i Danmark, skyldes i høj grad den nationalromantiske følelse, der spirede frem i 1800-tallet. Med nederlaget i Napoleonskrigene, tabet af Norge og en statsbankerot, var der behov for at genfinde den nationale stolthed. Kunstnere kiggede derfor tilbage til en fjern fortid og beskrev og malede motiver, de fandt særligt danske, som eks. den nordiske mytologi, danske landskaber, bøgeskove, kirker og stendysser.

På Stenalderruten kommer du forbi en perlerække af smukke stendysser, der ligger i skove og på marker.

Læs mere om Stenalderruten på Kulturen i naturens hjemmeside: https://kultureninaturen.dk/kunsten-i-naturen/den-21-juli/

Skrevet af Mette Tingholm, Kulturkonsulent i Sorø Kommune

Foto: Thomas Olsen

19/07/2025

Susåens stenalderlandskab🌿

Sorøs omegn er rig på stenalderdysser, men ingen steder ligger der så mange og så tæt som i Broby Vesterskov. Hvis man er til halvanden til to timers spadseretur, kan man her gå på en veritabel skattejagt efter de otte 5000 år gamle dysser. Kommer man af Susåvejen fra Kongskilde, møder man først en sti til nr. 22-30, så en sti med skilt til Munkedamshuset, og endelig en anonym sti. Her kan ekspeditionen f.eks. starte.

Allerede ved den første sidevej på højre hånd kan det betale sig at lede. Tilbage på stien føres man af en højstammet egeallé videre ned mod søen, til højre side flankeret af flere dysser. Nået til Nedre Tværvej, kan man fortsætte lige ud til Susåen og følge den videre. Er man på "skattejagt", skal man dreje til højre og holde øjnene åbne. Så kan man blandt andet finde en stendysse, der næsten er som taget fra den gamle 50 kroner seddel.

Ved den store bom drejer man stejlt ned mod Munkedamshuset. Før jernbanens tid holdt her kanalopsynsmanden til, han skulle overvåge brændetransporterne på Susåen. Det nuværende hus er fra 1997 men holdt i den oprindelige stil. Her er borde og bænke, hvor man kan indtage sin medbragte kaffe og få udsigten over Susålandskabet med.

På den anden side af Munkedamshuset går en lille sti, der snart udvider sig, flankeret af enge og stråtækte huse, og derefter går stejlt opefter. Lige efter tværvejen gemmer sig hovedgevinsten, skovens største langdysse, der er 88 meter lang. Stien fører videre tilbage til Suserupvej gennem et stykke ældgammel nåleskov og endnu en egeallé med endnu en, ret beskeden, dysse.

Er man til mere skov byder Suserup Skov sig til i retning tilbage mod Kongskilde, lige over for golfbanen. Suserup Skov henligger som naturskov, her har ikke været skovdrift siden sidst i 1800-tallet.

Fins inspiration til gåture for børn og voksne i Broby Vesterskov på Kulturen i naturens hjemmeside: https://kultureninaturen.dk/kunsten-i-naturen/den-20-december-2/

Skrevet af Michael Kræmmer forfatter og cand.mag i Historie

19/07/2025

Kunst i Dianalund🌿

Dianalund har masser at byde på, hvis du er interesseret i kunst. Skulpturerne er placeret rundt omkring i byen, bl.a. i parken ved Filadelfia, ved Borgerhuset og på Ventemøllevej. Og på Kunstnergaarden har du udover skiftende udstillinger også mulighed for at lære multikunstneren Saltofte Larsens unikke univers at kende.

I parken ved Filadelfia står der 3 fritstående, farvestrålende søjler. Uden at bære eller understøtte noget, står de der som træer. Enkle i sit formsprog og opbygget af blokke. To af dem skiller sig særligt ud med deres forgyldte kapitæler. Søjlerne er lavet af kunstnerparret Hans og Birgitte Börjeson i 2001, der har lavet keramik i mere end 60 år. Søjlerne står smukke og ranke i landskabet som dekorative elementer, der tilfører området en ekstra dimension.

I parken møder du også Ulf Rasmussens skulptur, Siddende kvinde fra 1978. Hun sidder let foroverbøjet med hånden omkring det ene ben, og hviler vægten på den modstående arm. Hun stirrer frem foran sig. Stille og eftertænksomt. Hun virker trist, måske endda sørgmodig? Lukker hun sig ude fra omverdenen, og funderer over tilværelsen? Eller har kunstneren blot fanget modellens udtryk, efter i flere timer at have siddet model for kunstneren?

Foran Borgerhuset i Dianalund står en port. Ikke en almindelig port, men Barmhjertighedens port, lavet af kunstneren Erik Brandt. Porten består af to sammensatte dele. Den ene del er skabt i industrielt fremstillet beton med skarpe, lige kanter, den anden af rå sten med ujævn overflade og spor efter kunstnerens bearbejdning af materialet.

I udkanten af Dianalund ligger Kunstnergaarden, der både fungerer som kulturhus med skiftende udstillinger, men som også rummer multikunstneren Saltofte Larsens forunderlige samling. Kunstnergaarden er primært åben i sommerhalvåret, men her er der til gengæld rig lejlighed til at opleve nutidskunst eller gå på opdagelse i Saltofte Larsens fabulerende univers med udskårne figurer og masser af kommentarer til verdenssituationen.

Find inspiration til gåture og kunstoplevelser i Dianalund på kulturen i naturens hjemmeside: https://kultureninaturen.dk/kunsten-i-naturen/den-19-juli/

Skrevet af Mette Tingholm, kulturkonsulent i Sorø Kommune

Foto: Allan Velstrøm

18/07/2025

Arkitekturtur i Sorø🌿

Der blev bygget utrolig meget nyt i Sorø i klunketiden. Perioden fra ca. 1870 - ca. 1910 (indrammet af krigen i 1864 med tabet af Sønderjylland og 1. verdenskrig) er klunketidens æra. Stilhistorisk hedder perioden historicisme. Her er alle tidligere arkitekturstrømninger anerkendt, og ingen er mindre værdsat end andre, så længe de kan mikses med hinanden. Det moderne gennembrud kendetegner litteraturen, og varietéer i byerne byder på vovet dans og drinks til kvinderne.

Klunketiden er både tykke velourportierer, overpolstrede møbler med klunker i lag, overdådigt nips, hvepsetaljer, høj hat og dobbeltmoral og industrialisering, social opdrift, urbanisering, demokratibevægelse og nye rettigheder for kvinder.
Klunketiden er pynt med pynt på. De nybyggede huse bliver dekoreret.

Dekorationen er lidt ligesom cafemusik, man ikke skal lytte til. Det er blot en behagelig baggrund. Og sådan er klunketidens pynt. En behagelig baggrund, et akkompagnement til gadelivet. I klunketiden fandt man ingen glæde i store bare flader, som kun afspejler materialet. Dekorationerne var ofte industrielt massefremstillet, og bygherrer og husejere kunne bestille dem via postordrekataloger.

I 1904 blev den store Industri – og landbrugsudstilling i Sorø afholdt i en nybygget udstillingsbygning på den grønne plads foran Akademiets hovedbygning. Det var den tids Bella Center. Udstillingen varede en uge, og der var fyrværkeri flere aftener. Her kunne byens borger få nye ideer til nyt pynt.

I perioden var der selvfølgelig lovregulering på de nybyggede huse, så man kunne ikke gøre lige, hvad man havde lyst til. Dog gav en byggelov fra 1889 tilladelse til karnapper og lignende udladninger. Hidtil var altaner øverst oppe tilladt, men ikke bygningsdele, der gik ud over facadelinjen. Samtidig blev der dispenseret fra, at huset gik til byggelinjen så længe, det ikke overskred grundens grænser, så nu kunne man tilføje runde former, påklistrede tårne og indhak. Og det gjorde man. I den grad.

Find tips til en gåtur i Sorø med fokus på arkitekturen på kulturen i naturens hjemmeside: https://kultureninaturen.dk/kunsten-i-naturen/den-18-juli/

Skrevet af Lene Hadsbjerg, Museumsinspektør ved Sorø Museum

17/07/2025

En vej til byen, en højskole for oplysning, en skov af liv.🌿

Mellem Sorø By og Sorø Station løber en historisk vej. Der blev truffet beslutning om at bygge den i 1852, i forlængelse af planen om banegårdens opførelse i Frederiksberg-bydelen mod syd. Banevej, som den hedder, kom til at løbe langs søen hen over det inddæmmede søområde, Flommen; og det krævede et stort arbejde at få den bygget henover så sumpet en grund. Igennem årene har Banevej ændret form, er blevet udvidet, og har haft skiftene belægning, vegetation og træer langs alléen. De første to lamper ved vejen blev sat op ved det skarpe sving fra søen op mod stationsbygningen. Soranerne kalder stedet ‘borgmesterens øjne’, fordi lamperne blev opsat, efter borgmesteren en aften grundet mørke fortsatte ud i søen frem for at dreje ad byen til.

På Banevej 30, tæt ved stationen, fik Sorø Højskole i 1888 til huse i egne bygninger. Her lå den frem til 1927, hvor den overgik til at være Sorø Ungdomsskole og skiftede bopæl til Topshøjvej 50. Højskolen var startet og drevet af markante skikkelser midt i provisorietidens politiske protestmiljø og det moderne gennembruds grøde af frisind og oplysning. Grundlægger, Frederik Martin var redaktør på Sorø Folkeblad; højskolemor, Jutta Bojsen-Møller, der i høj grad prægede skolens kultur, var ligeså frontfigur i kvindebevægelsen, og skolens første ansatte, Eline Eriksen og Magdalene Lauridsen startede efter nogle år selv en skole - Sorø Husholdningsskole. Magdalene Lauridsen byggede og grundlagde desuden i 1902 Ankerhus Husholdningsseminarium, landets første af sin slags.
Sorø Højskoles bygning eksisterer desværre ikke længere, men lærdommen og ånden fra stedet og dets mennesker lever videre i Sorø.

Når man har taget gåturen ad Banevej fra byen, kan man passende gøre holdt ved Sorø Station, en bygning fuld af liv og kulturelt iværksætteri. Måske efter et hvil ved caféen dér, kan man så fortsætte gennem pladsen foran stationen og forsvinde ind i Sønderskovens ro. Gennem den kan man af gå den modsatte vej tilbage mod byen på indersiden af Banevejs linje. På vejen vil man blandt meget andet komme forbi en aboret fra tiden omkring år 1900 med eksemplarer af nordamerikanske træer, herunder grøn douglasgran. Følger man Flomstien, passerer man den gamle navnebøg, der har overlevet navneindridsninger og lynnedslag tilbage fra H.C. Andersens tid. Det er en sand eventyrskov, der på levende vis lukker turens cirkel.

Få inspiration til gåture ved Flommen og Sønderskoven på Kultren i naturens hjemmeside: https://kultureninaturen.dk/kunsten-i-naturen/den-17-juli/

Skrevet af Rose Gaihede, kulturkoordinator på Sorø Bibliotek

16/07/2025

Susåen – to kig tilbage i historien og meget mere🌿

Vester Broby ligger 7-8 km syd for Sorø og består mest af én lang bygade med det prangende navn “Strandvejen”. I den østlige ende af byen ligger 1100-tals kirken, ikke så prangende i sin ydre fremtoning, men indeni fyldt med tegneserier fra flere perioder i middelalderen. Kalkmalerierne.

Det første man møder, når man træder ind i selve kirken er på højre hånd en fremstilling af Kain der dræber sin bror Abel, så er linjen ligesom lagt. Men skal man starte med begyndelsen, skal man helt ned til enden af kirken, koret og apsis. I den halvcirkelformede apsis, en lille gevækst på kirken som det jo er, troner Kristus med to fingre strakt i vejret, som man fremstillede ham i 1100-tallet, majestætisk, herskende, måske ligefrem dømmende. Helt modsat den lidende Kristus på korset lige foran kalkmaleriet.

Resten af den rige bemaling af kirken er rundt regnet fra 1300-tallet. Der er mange detaljer at fordybe sig i. Skal man fremhæve noget, må det være faget lige foran koret, hvor skabelsesberetningen er fremstillet med stor ynde, fra den milde og faderlige Guds skabelse af planter og træer i den østre kappe i hvælvingen, til at Eva bliver trukket ud af Adam i den nordre. Men der er også i andre fag døden, der er på vej til at tage en forfængelig kvinde, og en lystig djævel der piner et par sjæle i Helvede.

Fra kirken går man 50 meter mod øst ad Strandvejen. Så går der en grusvej ned til Kongsgården, som man når på et par minutter. Kongsgården er en usædvanlig stor, firelænget bindingsværksgård fra 1800-tallet, bevaret udenpå uden de store forandringer, og indenfor står den som en slags museum for, hvordan et landbohjem så ud for 70-80 år siden. Man kan bese stuer og køkken den første onsdag i måneden mellem 13 og 15.30. Historien er, at den blev drevet af Ejler Kjær Larsen fra 1932. I 1957 giftede han sig med sin mangeårige husbestyrerinde, Lone. De havde ingen børn eller andre arvinger, og Lone, som overlevede sin mand, valgte at overlade gården til en fond, som med bl.a. Realdanias og mange frivillige lokale kræfters hjælp har skabt dette museum for livet på landet, som det levedes omkring 1950.

Går man videre gennem Kongsgårdens østport, kan man dreje til højre ned ad en grusvej, der fører til Susåen, en tur man skal tage, hvis tiden overhovedet er til det. Den ti minutters gåtur ad smalle trampestier ned til den nyanlagte træbro over Susåen er ubeskrivelig smuk. Stien går brat nedefter, gennem et bakket englandskab, der er som taget ud af et guldaldermaleri, og ender med at folde Susåen ud, hvor den er mest slynget. Man vinder måske ikke så meget ved at gå over broen, men rigtig meget ved at tage hele vejen ned til den.

Var det noget med kalkmalerier i kirken eller jazz på Kongsgaarden? Find inspiration på kultren i naturens hjemmeside: https://kultureninaturen.dk/kunsten-i-naturen/den-16-juli/

Skrevet af Michael Kræmmer – forfatter og cand.mag. i historie

15/07/2025

Et sted for mangfoldighed og inspiration🌿

Midt i Sorøs historiske bykerne, hvor Storgade bugter sig gennem århundreders arkitektur, ligger et ganske særligt hus – De unge Herrers Gård. Bag den markante facade gemmer sig ikke bare én, men mange fortællinger. Bygget i årene 1623-25 af selveste kong Christian IV, skulle huset danne ramme om hans sønners ophold ved Sorø Akademi – en kongelig opdragelse i lærdom og dannelse.

Selvom facaden mod gaden blev skalmuret i 1700-tallet, kan man stadig i gården beundre det oprindelige bindingsværk. Her mærkes historiens vingesus – bogstaveligt talt, da du i bibliotekets læsesale kan fornemme bygningens alder med dens skrå vægge og gulve, hvor du kan fordybe dig i alskens litteratur.

I 1800-tallet blev huset centrum for en travl købmandshandel. Initialerne PLLB.MJB, hugget i væggen, vidner om købmand Peter Lauritz Ludvig Bang og hans hustru, Maria Jacobine Bang. I 1949 husede bygningen både købmand, lejligheder og bibliotek – og netop biblioteket har siden 1956 sat sit tydelige præg på huset.

I dag er Sorø Bibliotek og Bykontor ikke blot et bibliotek, men et levende kulturhus. Her summer det af liv – her oplever man bl.a. kreative workshops, læsekredse, foredrag om gamle dage til moderne teknologi og listen fortsætter. I børnebibliotekets kan de yngste bl.a. gå på jagt i en miniversion af Klosterporten, finde inspiration liggende på en miniversion af Sorøs vandtårn, og gå på opdagelse i bøgerne. Det hele venter kun på nysgerrige sind.

Og trænger man til at udforske mere, står Bykontoret klar. Her kan du booke sejlture med “Lille Claus”, guidede ture i Sorø Klosterkirke, Sorø Akademi og byvandring, eller blot få inspiration til Sorøs øvrige perler.

Stedet har rummet mange mennesker, fra Christian d. IVs sønner, til dig og mig der benytter sig af bibliotekets mange tilbud. Her er der plads til litteratur, kultur, historie, fordybelse og leg. Og det hele starter her – i De unge Herrers Gård.

Læs om børnejazzkoncert på Sorøs Grønne Scene på Kulturen i naturens hjemmeside: https://kultureninaturen.dk/kunsten-i-naturen/den-15-juli/

Skrevet af Pernille Vejlsøe Hviid, kulturformidler på Sorø Bibliotek og Bykontor

14/07/2025

Oplevelser på søstien🌿

Man kan nyde den naturskønne vestbred af Sorø sø fra søen selv ved at tage båden Lille Claus enten fra Kongebroen eller Feldskovvej, som sejler i rutefart søen rundt. Eller man kan tage turen til fods eller på cykel og oveni få oplevelsen af at færdes i en naturpark. Husk at se opefter og nyd de majestætiske bøge og århundredgamle egetræer.

I dag kan man dertil nyde stilheden. For hundrede år siden ville man have befundet sig i et mylder af mennesker. Det var her byens befolkning – og nabobyernes – trak hen på deres fridage. Også dengang var der fast bådfart, og soranerne lod sig gerne sejle herud fra midtbyen. For hver kilometer langs bredden var der et traktørsted med borde og bænke udenfor, der kunne beværte de kaffehungrende søndagsgæster. De ligger her stadig som perler på en snor, men i dag uden beværtning.

Træder man ind på søstien fra Kongebroen møder man først en anonym sten, der markerer at Kongebrokilden løber her. Indtil år 1900 holdt man hver Skt. Hans kildefester her med bal bagefter. Lidt længere henne kan man mod vest øjne et hvidt skovløberhus, Hjortnæs Hus, hvorfra der serveredes for gæster frem til 1950, især berømt for sin flæskeæggekage.

Efter godt en kilometer møder man en lille bådebro og et gult skovløberhus, der engang var traktørstedet Ægir, igennem 26 år drevet af den navnkundige Stine Christensen, som også gjorde stedet til et refugium for akademieleverne. Vejen fører videre til en større anlagt bådebro, en anløbsplads for den nuværende bådfart. Inde på land er der en stor åben plads, her lå engang forlystelsesstedet Parnas, der kunne modtage hundreder af dansende og drikkende gæster, ledsaget af musik fra kendte orkestre og med optrædener af tidens kendte kunstnere som Ib Schønberg og Helge Kjærulff Schmidt. En afstikker rundt i det bakkede landskab er bestemt ulejligheden værd.

Samtidig står man op af Parnasbanken, der rejser sig stenet, mørk og måske lidt truende. Det er ikke svært at forstå, at den lille høj gennem tiden både har haft ry for at huse trolde og er blevet set som resterne af en offerlund fra oldtiden. Når man bestiger den, finder man en mindesten for digteren Christian Bredahl.

Kort efter Parnas kommer man ind i et vådområde og kan måske fornemme den lille ø, Bøgholm. I dag utilgængelig, engang i 1700-tallet indrettet som haveanlæg, hvor akademiet skønånder kunne vederkvæge sig og tænke tanker. Lidt senere blev anlægget genindrettet til benefice for kongens elskerinde, Fru Dannemand, der var i unåde og midlertidigt anbragt i Sorø. Endnu senere et sted hvor akademieleverne mødtes, røg tobak og indtog forbudte drikkevarer.

Den sidste “station” på ruten er den charmerende lille Feldskov-pavillon, tidligere kaldt “Den Povelsenske Pavillon” efter godsforvalter Povelsen, der efter sigende satte den her omkring 1830. Her blev der ved særlige lejligheder lagt trægulv ud, når Sorøs bedre borgerskab skulle mødes til dans.

Nået hertil kan man vælge at fortsætte hele vejen rundt om søen, en rute der fører gennem Akademihaven og forbi roklubben og sejlklubben og tilbage til Kongebroen.

Find forslag til oplevelser og videre læsning på Kulturen i naturens hjemmeside: https://kultureninaturen.dk/kunsten-i-naturen/den-14-juli/

Skrevet af Michael Kræmmer – forfatter og cand.mag. i historie

13/07/2025

Musik og kunst i fællesskab🌿

I Sorøs bymidte kan du forbinde flere museumsbesøg med hygge og kunst i det offentlige byrum. Ved Rolighed kan du møde et gavlværk på den røde mur. Det er skabt af den keramiske formgiver Betty Engholm (f. 1933), og umiddelbart er mønstret helt abstrakt. Men ser man godt efter, kan man se hvordan de blå streger på væggen imiterer skygger af grene. Man skal forestille sig at Betty Engholm har fastholdt et træs skygger på væggen, og transformeret det til et enkelt og meget tidløst udtryk.

Forbinder du en gåtur i centrum af Sorø, kan du også lægge vejen forbi Sorø Kunstmuseum, som har en fast samling af kunst, der spænder over nedslag i kunsthistorien fra 1200-tallet og helt frem til i dag. Derudover er der skiftende særudstillinger på museet, arrangementer og café. I museumsgården kan du på egen krop afprøve Betty Engholms bænk, som placerer sig i krydsfeltet mellem brugskunst og design.

Imellem Sorø Kunstmuseum og Sorø Bibliotek ligger Den Grønne Scene, som blev indviet i 2021 som byens nye samlingssted. Her forbindes historien, grønne træer, masser af siddepladser og springvand med aktiviteter for de mindste, og pladsen bliver i løbet af året brugt til flere events og arrangementer. Sorø Jazz Festival er en tilbagevendende musikalsk begivenhed i Sorø by, og tirsdag d. 15. juli er der bl.a. børnejazz på netop Den Grønne Scene, imens der lørdag d. 19. juli er koncert med Lars Johnsson Trio på Sorø Kunstmuseum. Så i løbet af juli er der rig mulighed for at forbinde kunst, kultur, museumsbesøg og musik i hjertet af Sorø.

Find inspiration til aktiviteter i Sorø Bymidte med fokus på musik og kunst på Kulturen i naturens hjemmeside: https://kultureninaturen.dk/kunsten-i-naturen/den-13-juli/

Skrevet af cand.mag. i kunsthistorie Ida Lehrmann Madsen

Kulturen i Naturen

24/07/2025

23/07/2025

22/07/2025

21/07/2025

19/07/2025

19/07/2025

18/07/2025

17/07/2025

16/07/2025

15/07/2025

14/07/2025

13/07/2025

Adresse

Internet side

Underretninger

Genveje

Del

Type