Kulturen i Naturen, Storgade 7, Sorø (2026)

24/07/2026

Vi ses til jul 🎁🎄

Juli-kalenderen er ved at være slut, men fortvivl ikke. Sensommeren byder på et væld af aktiviteter for hele familien. Her kan du opleve Gravel Art kunstudstilling, Ruds Vedby Borgspil, Børnekulturfestival, Food on Fire og meget mere.

På kulturen i naturens hjemmeside kan du få et overblik over alle de spændende aktiviteter, der er i Sorø Kommune i løbet af året. https://kultureninaturen.dk/begivenheder/arets-begivenheder/

Du kan også genlæse Juli-kalenderen fra 2025 og få inspiration til flere steder, du kan besøge.

I december vender vi tilbage med Kulturen i naturens Julekalender 2026. Vi håber at du vil læse med.

Rigtig god sommer – og på gensyn i december! 😊

Holdet bag Kulturen i naturens Juli- og Julekalender.

23/07/2026

Tag med på Natureventyr🌿🌳

Har du svært ved at få ungerne med ud at gå? Mangler I en sjov fortælling, der kan åbne øjnene for naturen omkring jer? Så er der hjælp at hente, hvis du downloader Natureventyrs app. Her kan du kan finde et hav af fortællinger, de er skræddersyet til børn i alderen 4-9 år.

I Sorø Kommune er der ikke mindre end seks Natureventyr, hvor børnefamilier kan gå på opdagelse i naturen i og omkring Sorø. Alle eventyr er skrevet direkte til stedet og tager udgangspunkt i den lokale natur og kultur.

I Broby Vesterskov kan du opleve historien om Grumhilds forbandelse, der er en del af de såkaldte Skovlingesagaer. Eventyret er skrevet af den prisbelønnede forfatter Bodil Jørgensen og handler om løv-skovlingen Ask og granskovlingen Pinja, der bliver bragt på sporet af en gammel forbandelse, som har skabt splid mellem de to Skovlingefolk. Med appen i hånden går man fra kapitel til kapitel og løser opgaver undervejs.

All eventyr kan læses uafhængigt af hinanden. I Sorø Kommune er der seks Natureventyr, der bare venter på at blive oplevet af eventyrlystne børn og deres voksne.

• Skovlingesaga. Grumhilds forbandelse: Broby Vesterskov
• Jagten på den flyvende juvel: Tamosen
• Balladen om den forsvundne bog: Kongskilde Naturcenter
• B.S og de efterladte troldehuler: Parnas Natur og Aktivitetspark
• Selma og den grå tyv: Sorø Bymidte og Akademihaven
• Absalons store dyst: Akademihaven og Flommen

Skrevet af Mette Tingholm, Kulturkonsulent i Sorø Kommune

Hvis du vil have bedre tid at planlægge og flere ideer til ting, du kan opleve, så kig ind på kulturen i naturens hjemmeside: https://kultureninaturen.dk/julikalender-2026/

22/07/2026

Troldehøjen ved det gamle Parnas🌿🌳

Sådan ligger den høj, der i dag kaldes Parnasbanken, ved turbådens Lille Claus' anløbssted på Sorø Søs vestbred. Den rejser sig stor og mægtig for den besøgende, endnu delvis omkranset af sten, bevokset med ældgamle træer.

I dag forbinder indfødte soranere navnet "Parnas" med det legendariske traktørsted lige bag højen, og hele området bærer endnu i dag navnet Parnas, eller nu også "Parnas Park". Men navnet stammer egentlig fra højen selv. De klassisk uddannede lærere - eller elever - på akademiet døbte i 1700-tallet højen "Mont Parnasse" efter et bjerg fra den græske mytologi. Herfra bredte navnet sig efterfølgende til de omgivende jorder og bygninger. De knapt så klassisk uddannede lokale bønder betegnede efterfølgende højen som "Per Nassens banke".

Egentlig hed den Krandsebanken, nok fordi den var omkranset af en stensætning med meget store sten, som i starten af 1800-tallet blev fjernet og anvendt til landgangsbro ved det nærliggende Bøgholm. De forlenede højen med en endnu mere mystisk stemning, end den har i dag, og da Christian Moltke så dem ved et besøg i 1808 konkluderede han da også, at der måtte være tale om en ældgammel, hedensk offerlund.

Men det var i virkeligheden en troldehøj. Det kunne Trolde-Margrethe, der boede ved højens fod på samme tid, berette. Dog en forhenværende troldehøj. Troldene var her som så mange andre steder, fortalte Margrethe til Lucie Ingemann, blevet forstyrret af udskiftningen og den følgende effektivisering af landbruget. De var taget til Norge, hvor de bosatte sig på øde steder mellem klipperne. Men man kan sagtens fornemme, at de engang kan have boet her, og det hule træ på højen kunne vel også have rummet et par trolde - eller hekse.

Hvad der er sikkert er, at højen er en såkaldt morænebanke, skabt for 15-20.000 år siden af en isbræ eller istunge, der skød sig frem fra syd.

Mindestenen, der pryder toppen, er sat af akademielever i 1917 over digteren Christian Hviid Bredahl. Bredahl (1784-1860) var nabo til højen, gerne i pengenød og dertil ven af B.S. Ingemann, hvis mindedigt over Bredahl er citeret på stenen:

På jorde væg af ler og tag af halm
men på hans tunge ord af hamret malm

Skrevet af Michael Kræmmer – forfatter og Ph.d. i Middelalderhistorie

Foto: Parnasbanke. Lokalhistorisk Arkiv i Sorø

Hvis du vil have bedre tid at planlægge og flere ideer til ting, du kan opleve, så kig ind på kulturen i naturens hjemmeside: https://kultureninaturen.dk/julikalender-2026/

21/07/2026

Fuchsiahaven🌿🌸

På en varm sommerdag er det helt perfekt at gå i Akademihaven ved Sorø Akademi og opleve den helt særlige havearkitektur. I 1200-tallet var det en stor klosterhave, men den nuværende have trækker tråde tilbage til 1700-tallets franske barokhaver, der primært bestod af lange alléer. Der er kun enkelte af dem tilbage. Senere, i midten af 1800-tallet, blev haven ændret en del med inspiration fra især romantiske engelske landskabshaver med store græsplæner, mindre trægrupper og buske.

I en af havens lange alléer møder man også Holbergstatuen af Vilhelm Bissen (1836-1913). Den står opstillet i noget, der minder om et lille barokanlæg, og skal minde os om, at Ludvig Holberg (1684-1754), der bl.a. ejede Tersløsegaard, testamenterede sine godser, sin formue og sin bogsamling til akademiet.

Noget helt særligt er også Fuchsiahaven. Kommer man her forbi på en varm sommerdag, er det nærmest som at besøge varmere himmelstrøg med blomstrende fuchsia, agapanthus og engletrompeter i store potter, der overvintrer i havens drivhus.
Akademihaven har også været et arbejdende sted, hvorfra der blev produceret planter til nogle af landets andre haveanlæg. Da Landbohøjskolens Have i København skulle realiseres og indvies i 1858, havde man forinden hentet planter fra Sorø Akademis Have og sikkert også forhørt sig hos nogle af gartnerne her.
Du kan selv gå rundt i haven og opleve den særlige stilhed og stemning med akademiet på den ene side og søen på den anden.

Besøger du i åbningstiden Hauchs Physiske Cabinet på Vænget, kan du også opleve Victor Haagen-Müllers (1894-1959) vægmalerier, som tager afsæt i hans tid som elev på akademiet. Med legende, lette penselstrøg har han malet drømmende landskabsskildringer af legende drenge og havens gartner, der går på de lange alléer og langs søen. For yderligere læsning om haven anbefales Akademihaven gennem 800 år af Torben Michelsen.

Også kunstneren Charlotte Frimodt (1852-1960) har skildret et lille udsnit af Akademihaven – lige der, hvor akademilivet møder haven. Hendes bror var lektor ved akademiet, og flere fra hendes familie var tidligere elever. Derfor har hun haft en tæt relation til områdets bygninger, også dem, som tilhørte privatsfæren.

Akademigrunden er karakteriseret ved både at være offentligt tilgængelig og at indbyde til gåture året rundt i de smukke omgivelser til glæde for mange, samtidig med at stedet gennem tiden har været hjem for undervisere, rektorer og deres familier. Og så var det selvfølgelig også en kostskole for alle eleverne. Netop denne hjemlige stemning har Frimodt fint fanget i værket her. Flere af vinduerne står åbne, og der er liv inde bag de gule mure. Akademihavens store træer og græsplæne forbinder livet indendørs med den omkringliggende natur udendørs.

Skrevet af cand.mag. i kunsthistorie Ida Lehrmann Madsen

Foto: Ida Lehrmann Madsen

Hvis du vil have bedre tid at planlægge og flere ideer til ting, du kan opleve, så kig ind på kulturen i naturens hjemmeside: https://kultureninaturen.dk/julikalender-2026/

20/07/2026

Oplev Sorø gennem litteraturen🌿📚

Har du lyst til at opleve Sorø på en ny måde? Så kom med på LitteraTuren - en dejlig gåtur med tekster fra fag- og skønlitteraturen, som måske får dig til at se omgivelserne med nye øjne.

Hvis du bor i Sorø, kender du sikkert både Akademihaven, Kærlighedsstien og kolonihaverne. Men har du nogensinde prøvet at se stederne gennem litteraturens øjne? På Sorø Bibliotek og Bykontor kan du hente en skræddersyet rute, der tager dig gennem Sorø Bymidte med litteraturen i hånden.

I LitteraTuren finder du både et kort med forslag til 20 forskellige steder du kan besøge. Ved hvert sted er der uddrag fra gamle som nye forfattere, kendte som mindre kendte, lokale og ikke lokale, ligesom der er lagt op til tænkepauser og stop undervejs.

Gåturen er tilrettelagt som en skræddersyet rute gennem Sorøs Bymidte med en afstikker til Flommen og Lille Finland, hvis du har mod på mere. Den kan gås i sin fulde længde på ca. 8 km., men det er også muligt at dele den op i mindre bidder.

Skrevet af Mette Tingholm, Kulturkonsulent i Sorø Kommune

Hvis du vil have bedre tid at planlægge og flere ideer til ting, du kan opleve, så kig ind på kulturen i naturens hjemmeside: https://kultureninaturen.dk/julikalender-2026/

19/07/2026

Området ved Tystrup Sø - set gennem kunstens øjne🌿🎨

Ved Tystrup Sø kan man flere steder få et fantastisk udsyn ud over det bakkede landskab, de gamle skove og søerne. Det er et istidslandskab, delvist fredet, og det har med sine maleriske kvaliteter tiltrukket kunstnere gennem tiden. Knud Raaschou-Nielsen har i flere motiver været optaget af netop dette kuperede terræn, som skaber en helt særlig dybde i motivet. Markerne er høstet, og linjerne i landskabet trækker os i retning af søen, hvor udsynet flere steder bliver afbrudt af små grupper af træer og buske.

Lokaliteterne er som sådan ikke tydeligt identificerbare, fordi Raaschou-Nielsen i sine landskabsmalerier bevæger sig i retning af et næsten abstrakt formsprog, der arbejder mere med flade og form end med det egentlige motiv. I hans landskaber bliver der ofte brugt nedtonede jordfarver og en penselføring, der normalt kan tilskrives en typisk friluftsmalers spontanitet. Samme farveholdning og opbygning ses i et andet værk fra Kongskilde.
Områderne var da også ganske hjemlige for Raaschou-Nielsen, da han i 1963 flyttede ind i et skovfogedhus ved Broby Vesterskov 18. Her boede han, om man så må sige, lige midt i sine egne motiver. Fra 1949 indskrev han sig i rækken af tegnelærere, som arbejdede på Sorø Akademi, og for ham var akademilivet ikke nyt. Han var selv tidligere elev, og hans far var i en årrække rektor. Så Sorø og omegn kom til at betyde meget gennem hele Raaschou-Nielsens liv.

Går man tilbage i tiden, så har også Jørgen Sonne været omkring Tystrup Sø (tidligere Tjustrup). Sonne er primært kendt for historiske slagscener og folkelivsskildringer, men her har han udført et lille stemningsfuldt studie af søen, hvor bevoksningen spejler sig i søens overflade, og det emmer af at være et friluftsstudie. Således indskriver Tystrup Sø sig i den lange række af naturskønne steder i området, der til alle tider har inspireret billedkunstnere.

Lyst til at gå i kunstnernes fodspor? I museumsbutikken på Sorø Kunstmuseum kan du købe udgivelsen Sorø i kunsten. Med den i hånden kan du følge forskellige ruter og opleve nogle af de mange steder i Sorø og omegn, som igennem tiden har inspireret billedkunstnerne. På kunstmuseet kan du også gå på opdagelse efter Sorø i kunsten-mærkatet ved de værker, som har Sorø som motiv.

God fornøjelse!

Skrevet af cand.mag. i kunsthistorie Ida Lehrmann Madsen

Foto: Jørgen Sonne: Varm sommerdag mellem sivene, Tjustrup. Olie på pap. Sorø Kunstmuseum: Foto Anders Sune Berg.

Hvis du vil have bedre tid at planlægge og flere ideer til ting, du kan opleve, så kig ind på kulturen i naturens hjemmeside: https://kultureninaturen.dk/julikalender-2026/

18/07/2026

Fra Ægir og Ran til Lille Claus. 150 års bådfart på Sorø Sø 🌿⚓🚣

I sæsonen, fra maj til september, er det muligt at lade sig fragte rundt på Sorø Sø i den charmerende lille turbåd. Lille Claus, der før sin ankomst til Sorø sejlede havnerundfart i København.

Lille Claus har besejlet Sorø Sø siden 1997, men bådfart med passagerer er et mere end et århundrede gammelt fænomen på søen. I 1800-tallets begyndelse kunne man lade sig ro over søen, men fra 1870 tog bådfarten for alvor fat. Her blev jerndampbåden Ægir bygget, den fragtede derefter i 32 år passagerer fra Akademihaven til forlystelsesstedet Parnas, kun om søndagen, men den indbragte alligevel ejeren, smedemester Friis, en anselig indtægt.

I 1902 blev Ægir så solgt til det nydannede Parnasselskab, der drev traktørstedet Parnas på søens vestbred. Men de nye ejeres ønske var i virkeligheden en motorbåd, og i 1905 blev dampmaskinen da også erstattet af en benzinmotor. Samtidig var succesen så stor, at man fik bygget en supplerende båd i træ, som fik navnet Ran, så man forblev i den nordiske mytologi.

Fra 1905 til -69 sejlede begge både i fast rutefart på søen, kun afbrudt af pæleorm, rustskader og verdenskrige. 1920erne var en storhedsperiode, hvor man måtte indtage en tredje båd, Store Gerda, for at kunne leve op til efterspørgslen. Verdenskrigene var dog et afbræk. Under første verdenskrig indsatte man i stedet en robåd. Under anden verdenskrigs brændstofmangel fik man installeret en elektromotor på Ægir. En opladning kunne lige akkurat holde til at båden sejlede fra Akademiet til Parnas og tilbage igen.

I 1947 blev driften nogenlunde normal igen, og man oplevede en ny storhedstid frem til 1960, hvor Ran og Ægir årligt transporterede 40.000 gæster over søen. Men i 1960erne gik det ned ad bakke. Dels faldt søgningen til traktørstedet på Parnas, hvilket faldt tilbage på bådfarten. Dels fik folk biler. Dels oplevede man generende og fordyrende krav fra myndighederne til alt fra redningsbælter til skibsførernes uddannelse. Endelig begyndte skibene at skrante.

1969 sank Ægir lige så stille, lige efter den var erklæret sejlklar af myndighederne. Den blev bjærget og bragt til Søndergade Børnehave, hvor den langsomt rustede op. Ran havde fået konstateret råd, men sejlede frem til 1972 på dispensation. I mellemtiden var Parnas blevet lukket, og som følge heraf indstillede man helt bådfarten. Ran fortsatte sin tilværelse som lystbåd i Skælskør. I 2005 blev den utæt og sank og blev efterfølgende sat til salg for 5.000 kr.

Der knytter sig et utal af gode historier og farverige personer til bådfartens historie. Som tyfonen der rev taget af Ægir, skolelæreren der drattede i vandet mens han formanede sine elever om at være forsigtige, skipperen kaldet Marokko Larsen, en tidligere fremmedlegionær, der altid kunne diske op med en historie fra de varme lande.

Der blev gjort flere behjertede forsøg på at genoprette bådfarten efter 1972, men først efter 25 år lykkedes det med introduktionen af Lille Claus. D. 29. juli kl. 17 kan man deltage i en rundtur på Lille Claus, hvor der er koncert på båden med duoen Askov-Andersen.

Skrevet af Michael Kræmmer – forfatter og Ph.d. i Middelalderhistorie

https://baadfart.dk/
https://soroemusik.dk/koncert/duo-askou-andersen-paa-soroe-baadfart/

Foto: Ran. Sorø Lokalhistoriske Arkiv

Hvis du vil have bedre tid at planlægge og flere ideer til ting, du kan opleve, så kig ind på kulturen i naturens hjemmeside: https://kultureninaturen.dk/julikalender-2026/

17/07/2026

Kulturcafe Ludvig🌿🎷🎼

Kulturcafe Ludvig er et anerkendt spillested med flere arrangementer hver måned. Huset har en lang forhistorie, før det blev til spillested. Den 18. juli giver Bobo Moreno – Celebrating Tony Bennett koncert på Ludvig under Sorø Jazz festival.

Inden ejendommen på Ingemannsvej 5 blev til Kulturcafe Ludvig, fungerede den som menighedshus. Huset, der er fra 1910, har facade mod Saxogade og gavl mod Ingemannsvej, og er ligesom naboejendommene (alderdomshjemmet og børneasylet) tegnet af arkitekt F.C.C. Hansen. Menighedshuset er et resultat af et lokalt ønske for en åndelig oase, hvor Sorøs borgere kunne komme til foredrag, og hvor byens unge kunne have et samlingssted om aftenen, så de ikke var henvist til gaderne. Det blev bl.a. finansieret af midler fra Håndværkerforeningen, en basar og fra indsamlinger, hvor menighedsrådets medlemmer gik fra dør til dør. Sorø Akademi bidrog med stole, og en lokal anonym giver skænkede et harmonium. Huset blev opført med et centralvarmeanlæg og havde fælles gårdsplads med retirader og pissoir med nabohuset. I en periode fra 1911 til 1926 boede byens bibliotek i huset.

Med årene blev huset nedslidt, og menighedsrådet begyndte at holde foredrag på en anden adresse. Stenbæk og Lindholms Danseinstitut købte huset i 1977 og havde danseinstitut her indtil 2002. Nu er huset ejet af et privat boligselskab, og det bliver drevet af foreningen Kulturcafe Ludvig.

Kulturcafe Ludvig præsenterer sig selv sådan på stedets hjemmeside:
” Kulturcafé Ludvig drives af en kreds af frivillige ildsjæle med en fælles passion for levende musik og glæden ved at have et aktivt spillested i Sorø. Ludvig er en nonprofit forening på ca. 40 medlemmer med en bestyrelse, samt en række andre udvalg / arbejdsgrupper. Det lokale erhvervsliv, Sorø Kommune samt forskellige organisationer og fonde støtter projektet økonomisk på flotteste vis. Sammen med billetindtægterne og barsalget er det foreningens økonomiske grundlag”.

Når I går forbi så læg mærke til de fine blomsterrelieffer i de murede cirkler på husmuren.

Skrevet af Lene Hadsbjerg, museumsinspektør, Sorø Museum

Hvis du vil have bedre tid at planlægge og flere ideer til ting, du kan opleve, så kig ind på kulturen i naturens hjemmeside: https://kultureninaturen.dk/julikalender-2026/

16/07/2026

Udsigt til sø, mose og urskov🌿🌳

Om foråret kan du høre frøernes kvækken og er du heldig kan du spotte en isfugl eller en havørn. Tamosen er ikke blot et smukt naturområde, det tiltrækker også masser af fugle, som man kan betragte fra et fugleskjul med udkik over mosen.
Tamosen ligger der, hvor Susåen løber ud i Tystrup Sø. Susåen var en vigtig trafikåre i Middelalderen, når der skulle transporteres varer til Sorø Kloster og helt frem til 1800-tallet har åen været brugt til transport.

Ved siden af Tamosen ligger Suserup Skov, der i daglig tale bliver kaldet urskoven. Skoven har stået uberørt siden starten af 1900-tallet, og giver derfor et godt indblik i hvordan en skov ser ud, hvis den får lov at udvikle sig på egne præmisser med væltede træer, fugtige moser, sjældne svampearter og biodiversitet.

Har du mindre børn med, er der også mulighed for at opleve Natureventyret ”Den Flyvende Juvel" og hjælpe de to raske børn Gnist og Spurt, der har hørt om en flyvende blå juvel i Tamosen. Her bliver de sammen med en mystisk kutteklædt kvinde, hvirvlet ind i en vigtig redningsaktion og må gøre alt hvad de kan for at befri den sjældne isfugl. Eventyret er gratis og findes på appen Natureventyr.

Skrevet af Mette Tingholm, Kulturkonsulent i Sorø Kommune

Hvis du vil have bedre tid at planlægge og flere ideer til ting, du kan opleve, så kig ind på kulturen i naturens hjemmeside: https://kultureninaturen.dk/julikalender-2026/

15/07/2026

Traktørsteder langs hovedvej A1🌿🛻☕

Langs den del af hovedvej A1, der løber igennem Sorø, ligger to ikoniske spisesteder, Krebshuset på Ringstedvej 87 og Støvlet Katrines hus på Slagelsevej 63.

Krebshuset er opført i 1924 som landevejskro. I de forløbne 100 år er kroen blevet renoveret og tilbygget ad flere gange. Kroen erstattede det oprindelige Krebshus fra 1660, der lå på den anden side af vejen. Det var berømt i vidde kredse for sin gode mad og rene værelser, hvad rejsende på strækningen København-Korsør godt kunne få brug for, dengang transporten foregik med hest og vogn. H.C. Andersen har spist og overnattet her (-også her).

I 1857 kom jernbanen til Sorø. Der blev længere mellem hestevognene på den gamle landevej, og det mærkede man på Krebshuset, der lukkede ned for gæstgiveriet i 1880 for i stedet at blive drevet som avlsgård. For øvrigt har Krebshuset fået navn efter de krebs, der levede i de nærliggende vandløb.

Støvlet Katrine, der har lagt navn til et spisested i Sorøs vestlige ende, levede fra 1745 til 1805. Hendes tilnavn ’støvlet’ fik hun som ung efter sin stedfar, der var støvletmager. Hun ernærede sig som prostitueret i København, da hun rendte ind i Christian 7., som også er kendt som den sindssyge konge. Sammen holdt de vilde drukture på byens værtshuse, og de turnerede også i udklædning mellem byens bordeller, hvor de raserede, hvad de kunne. Kongens rådgivere fik overtalt ham til at opgive samværet med Katrine, og hun blev efter noget tid bortvist fra København og forvist til Hamburg i 1768, hvor hun blev fængslet. I 1770 blev hun løsladt. Samme år blev hun gift. Hun var gift to gange.

Overleveringer fortæller, at Chr. 7 skulle have købt et hus til hende i Sorø, hvor han kunne besøge hende. Ifølge myten boede hun her et par år.

Støvlet Katrines hus er opført i 1768 som almindeligt beboelse. I 1961 åbner kroen ’Kongebrohuset’ i ejendommen. Kroen lukker i 1976. Den bliver købt og genåbnet i begyndelsen af 1980’erne, og det er de nye ejere, der navngiver stedet ’Støvlet Katrines hus’.

Skrevet af Lene Hadsbjerg, museumsinspektør, Sorø Museum.

Hvis du vil have bedre tid at planlægge og flere ideer til ting, du kan opleve, så kig ind på kulturen i naturens hjemmeside: https://kultureninaturen.dk/julikalender-2026/

Foto: Peter de Neergaard

Kulturen i Naturen

24/07/2026

23/07/2026

22/07/2026

21/07/2026

20/07/2026

19/07/2026

18/07/2026

17/07/2026

16/07/2026

15/07/2026

Adresse

Telefon

Internet side

Underretninger

Kontakt Virksomheden

Genveje

Del

Type

Anmodning om at fjerne opslag