Kulturen i Naturen, Storgade 7, Sorø (2026)

31/01/2026

Glæd jer til Akademihaven i aften✨🌳✨🌳

16/01/2026

SNART ER DER LYS I MØRKET❤️
- KYNDELMISSE LYSFEST 31. JANUAR✨

24/12/2025

Da Ingemann skrev sin populære julesalmer i Sorø 💭✨

B.S. Ingemann har skrevet flere af de populære salmer, som vi synger til jul. Glade jul, Dejlig er jorden og ikke mindst Julen har bragt velsignet bud, som han fik inspiration til under et af sine mange besøg i præstegården i Lynge.

De er smukke, B.S. Ingemanns salmer som mange af os synger hvert år til jul. De er blevet en fast del af julens repertoire og indrammer denne særlige tid på året på en højtidelig måde. Som mange andre traditioner, som vi gentager år efter år, laver de en særlig forbindelse mellem fortid og nutid.

B.S Ingemann satte stor pris på at komme på besøg hos Johannes Ferdinand Fenger, der var præst i Lynge. Modsat Ingemann der var barnløs, havde Fenger en del børn, og det er dem, Ingemanns salme Julen har bragt velsignet bud, er tilegnet. Han kaldte selv sangen for ”Børnenes julesang”. Det var også Fenger, der opfordrede Ingemann til at skrive julesalmer. De blev uroligt populære, ikke mindst takket være komponisten Weyse, der satte melodier til teksterne.

I præstegården i Lynge findes en stue, som er blevet døbt Ingemanns stue, da det var her, familien opholdt sig, når de fik fint besøg af tidens digtere, der udover Ingemann også talte H.C. Andersen

At Ingemanns salmer er smukke, vil de fleste nok bekræfte, men at der er så smukke, at de ligefrem får en til at besvime, er der nok ikke så mange som har oplevet. Men for den lille Dan Turèll, blev mødet med Ingemanns salme Lysets engel går med g***s så stor en oplevelse, at han besvimede under morgensangen. Senere skulle han selv blive en stor digter. Se det, er et sandt eventyr.

Tekst: Mette Tingholm, Kulturkonsulent i Sorø Kommune

Foto: Pipaluk Balslev

Fra alle os bag Kulturen i Naturen til alle jer🌿

Rigtig glædelig jul🎄

Julen har bragt velsignet bud
Julen har bragt velsignet bud,
nu glædes gamle og unge.
Hvad englene sang i verden ud,
nu alle små børn skal sjunge.
Grenen fra livets træ står skønt
med lys som fugle på kviste;
det barn, som sig glæder fromt og kønt,
skal aldrig den glæde miste.

Første vers. B.S. Ingemann 1839

Se mere på https://kultureninaturen.dk/kunsten-i-naturen/den-24-december-2/

23/12/2025

Dengang et digt (måske) blev til under skøjter på Sorø Sø 💭✨

En begivenhed opstået over is og tid med en digters minde. Et minde, der er værd at digte videre på.

I “Palimpsest over et overhundrede” skriver forfatter Klaus Høeck i digtet ODE TIL FROSTEN om en frossen Sorø Sø, hvor skøjteløbere tegner streger med deres skøjter, mens de løber over isens sorte marmorflade.
I digtet er aftegningerne på isen som hieroglyffer, der dengang skrev sig ind i de skøjtedansendes underbevidsthed. Hvordan skal de mon tydes? Måske i et digt.
Hvilke tegninger, tænker man, er mon ridset ind i min egen erindring - med is, snefnug eller klar vintersol? Hvilket digt ville det blive til?
Digtsamlingen udkom i 2008 og rummer over tusind digte, der fører læseren gennem poetiske verdener bygget over kunstværker, musik og ord – og ikke mindst livets spor og store spørgsmål.
Klaus Høeck har udtalt, at man kan læse hans digte, som om man gik en tur i skoven. Som uafsluttede indtryk fra den større sammenhæng og virkelighed, de kommer af. Når man læser omtalte digt, er det da også, som om en ridse i isens overflade skriver sig ind i én og trækker et væld af andre vinterindtryk med sig.
Vil man læse digtet med det samme, er det at finde på side 444 i samlingen, blandt de digte, hvor Høeck sender oder til ordene.

Skrevet af: Rose Gaihede, kulturkoordinator på Sorø Bibliotek

Foto: Thomas Olsen

Se mere på https://kultureninaturen.dk/kunsten-i-naturen/den-23-december-2025/

22/12/2025

Danmarkshistoriens største bunkebryllup? 💭✨

Da den kommende dronning Caroline Mathilde i 1766 besøgte Sorø, blev hun så begejstret for byen, at hun donerede brudeudstyr til 25 af byens giftefærdige kvinder. De skulle giftes samtidigt på en af hendes personlige mærkedage.

D. 29. januar 1768, på kongens fødselsdag, blev 24 par viet i Sorø kirke på én gang. Det skulle have været 25, men det ene par var blevet forældre dagen før og måtte melde afbud. Egentlig skulle begivenheden være fejret året før som markering af årsdagen for dronning Caroline Mathildes ankomst til København. Men man havde ikke kunnet nå at skaffe 25 par til tiden, så massebrylluppet var blevet udsat.

Parrene mødte op ved byporten. Dronningen havde forud begavet dem med brudeudstyr til kvinderne og løfte om 30 rigsdaler. Ved ankomsten blev de beskænket med brændevin og mjød, så drog de i samlet procession til kirken, kvinderne alle i sort som det var skik og brug. Hvert brudepar var ifølge med tre par efter eget valg, så processionen bestod alt i alt af omkring 200 mennesker. Byens borgere var opstillet langs ruten, og der blev affyret salutter. Efter en kortvarig kirkelig handling i den fyldte kirke modtog parrene deres 30 rigsdaler og yderligere lidt brændevin, før de tog hjem. Måske i stemning til at gøre sig fortjent til yderligere 10 rigsdaler, som tilfaldt dem, der kunne præstere et barn.

Forklaringen på, at netop Sorø blev valgt som skueplads for bunkebrylluppet, skal søges godt et år før. Den 15-årige Caroline Mathilde, udset til at blive Christian d.7.'s dronning, havde valgt at overnatte i Sorø på sin vej fra England til København. Her stillede man en overdådig fest på benene for hende. Der var hornmusik, festbanket, kanonader ud over søen. Hele akademihaven og de tilstødende bygninger var illumineret, hendes navn var to steder skrevet med små kulørte lamper. Indenfor underholdt et tolvmands orkester. I byen holdt borgerskabet parade med musikledsagelse.
Det hele rørte den tilrejsende dronning så meget, at hun derefter mente, at Sorø var byen hvor man burde lægge en begivenhed som hendes planlagte store bryllups-iscenesættelse.

Illustrationer: Forsiden på et skrift lavet til begivenheden

Skrevet af Michael Kræmmer, forfatter og Ph.d. i Middelalderhistorie

Se mere på https://kultureninaturen.dk/kunsten-i-naturen/den-22-december-2025/

21/12/2025

Hornungs heftige kulturdebat – med sig selv 💭✨
Fru Rasmussen og Preben Hornung var i den grad ikke enige om, hvad vi skulle bruge moderne kunst til. Bølgerne gik højt i den lokale avis. Sagen var bare den, at Preben Hornung skrev det hele selv.
I 1982 udspillede der sig lidt af en konflikt imellem kunstneren Preben Hornung og Ruth Rasmussen i den lokale avis. Bølgerne gik højt, og det var store følelser, som var på spil. Hvad er god kunst? Hvad er dårlig kunst? Og hvilken slags kunst skal der bruges penge på i Sorø by? Det gik vildt for sig. Der var bare lige den lille detalje: Afsenderen på alle læserbrevene var skrevet af Preben Hornung selv. Også dem af Ruth Rasmussen.
Ruth Rasmussen skrev bl.a. henvendt til byens politikere:
”Vi er mange her i byen, som gerne vil sige dem tak, fordi de ikke har givet vores skattepenge ud til en masse ragelse, som kun Preben Hornung og hans venner forstår. Hvis der ikke er nok af den ”fine” kunst for hr. Hornung, kan han bare flytte til en anden kommune.”
Det var et svar på et tidligere læserbrev af Hornung selv, som påpegede, at byrådsmedlemmernes interesse for kunst var håbløs. Og sådan fortsatte diskussionerne imellem de to. Ruth Rasmussen var en lokal frue med stærke holdninger, der bestemt ikke syntes om moderne kunst. Den kunst, som Preben Hornung blev kendt for. Der er ingen tvivl om, at Hornung med sine læserbreve har ønsket at ruske lidt op i avisens læsere og være med til at give byens borgere et nyt syn på, hvilken kunst der skal bruges penge på i en by som Sorø.
Preben Hornung boede i 15 år tæt på Sorø, nærmere bestemt på Alsted Gl. Præstegård. Han markerede sig som en af de vigtigste efterkrigskunstnere herhjemme og en dansk modernist. Og så var han lidt af en rebel og glad for at opfinde fiktive personer.

Fotos: Preben Hornung i sit atelier i Alsted Præstegård, ca. 1970. Lokalhistorisk Arkiv for Sorø og omegn.

Skrevet af kunsthistoriker Ida Lehrmann Madsen tilknyttet Sorø Kunstmuseum.

Kilder: Avisudklip og Hornung ind i Stoffet udg. af Sorø Kunstmuseum.

Se mere på https://kultureninaturen.dk/kunsten-i-naturen/den-21-december-2025/

20/12/2025

Da Ingemann ser et spøgelse 💭✨

B.S. Ingemann, som mest er kendt for sine salmer, skrev også fortællinger om det overnaturlige. Troede han selv på spøgelser? På en spadseretur i skumringen sammen med adjunkt Rosing mødte de et rigtigt spøgelse på Filosofgangen.

B.S. Ingemann (1789-1862) var, som andre i sin samtid, optaget af forholdet mellem tro og videnskab og fornuft og følelse. Romantikken og nationalfølelsen var bærende kræfter i periodens kunst, og B.S. Ingemann holdt sig da heller ikke tilbage med at romantisere elementer fra fortiden. Han var samtidig også optaget af trolde, spøgelser og gengangere i sin dyrkelse af det overnaturlige. H.C. Andersen kaldte det for Ingemanns hang til ’skønne rædsler’.

Ingemann skrev ikke blot historier om det overnaturlige. Han mødte det også selv:
”Ingemann fortalte en mærkelig historie. – En aften var han og en adjunkt Rosing ude i Filosofgangen at spadsere. De gik hjemad, det var Skumring. – Pludseligt griber Rosing Ingemanns Arm: ”Ser Du ham, der gaar forved os? Jeg synes, det er Dig. Lad os gaa lidt til!” – Gik de hurtigere, gik ogsaa Spøgelset hurtigere. Netop den Vej, de skulde. De maatte forbi Ingemanns Hus for at komme til Rosings, som laa lige overfor, der hvor nu Ingemanns Grav er. I Hjørnevinduet laa fru Ingemann og nød Aftenens Skønhed. De andre to saa, hvorledes Spøgelset forsvandt ind ad Rosings Dør. Fru Ingemann havde absolut ikke set Noget. Hun syntes, det var meget uhyggeligt, besvor Rosing, at han skulde tage sin Te med dem. – Senere på Aftenen var hun saa opskræmmet – og det vare de nok Alle – at hun absolut ikke tillod Rosing at gaa hjem. – Han laa i deres Gæsteværelse. – Om Morgenen, da han kom over i sit Hjem, var Loftet i hans Soveværelse skredet ned og havde knust hans Seng. ”

Uddrag fra Per Salling: Fra Tugtens Tid. Erindringer fra Sorø Akademis Skole 1822 – 1962. Borgen. 1990.

Illustration: b1392. På denne idylliske strækning mødte Ingemann et spøgelse. Foto: Sorø Arkiv.

Skrevet af Lene Hadsbjerg. Museumsinspektør, Museum Vestsjælland/Sorø Museum.

Se mere på https://kultureninaturen.dk/kunsten-i-naturen/den-20-december-2025/

19/12/2025

En kulisse fuld af historier 💭✨

Sorø Akademi har gennem tiden dannet ramme for mange begivenheder. Men de gamle mure har også lagt kulisse til fortællinger, der har tryllebundet familier hjemme i stuerne med drama, spænding og underholdning.

Sorø Akademi – og Sorø som helhed – er et sted, hvor minder og fortællinger næsten hænger i luften. Byen rummer århundreders historie, men den er også et sted, hvor nye historier opstår, når bygningerne, søen og de gamle gader får lov til at danne ramme om noget nyt. Ét af de øjeblikke, mange stadig husker, var foråret 2001, da Sorø pludselig blev kulisse for tv-serien Rejseholdet.

En dag rullede den velkendte skurvogn ind på Sorø Torv. For seerne var den Rejseholdets kontor. For byen var den et tydeligt tegn på, at Sorø nu var blevet en del af en større fortælling. I afsnittet er hele omdrejningspunktet, at en 17-årig dreng fra Sorø Akademi er forsvundet. Thomas La Cour, spillet af Lars Brygmann, sætter efterforskningen i gang med sine næsten clairvoyante evner. Sorø Akademis gamle bygninger bliver rammen om en dyster mordgåde, hvor stedets historiske atmosfære forstærker seriens suspense.

Men serien nøjes ikke med akademiet. Også det tidligere råd,- ting- og arresthus og Postgaarden dukker op og binder fortællingen tættere til byen. For dem, der kender Sorø, er der en særlig glæde ved at se velkendte steder på skærmen – og ved at opdage, hvad der stemmer, og hvad der er digtet. I serien ser det for eksempel ud, som om kostelevernes værelser ligger i hovedbygningen, selvom de i virkeligheden findes i alumnebygningerne ved den runde plads på akademigrunden.

Netop den blanding af virkelighed og fiktion gør optagelserne til et minde, mange stadig bærer med sig. Og det er ikke første eller sidste gang, Sorø har spillet med i tv-historien. Det samme kan opleves i serier som Kun en pige og Carmen Curlers, hvor byen igen får lov til at være både sig selv – og en del af noget større.

Foto: Lokalarkivet i Sorø

Skrevet af Pernille Vejlsøe Hviid, Kulturformidler på Sorø Bibliotek og Bykontor.

Se mere på https://kultureninaturen.dk/kunsten-i-naturen/den-19-december-2025/

18/12/2025

Da skypumpen passerede Sorø 💭✨

Det gode, solide jernskib, Ægir, havde besejlet Sorø Sø i mere end 30 år, da en skypumpe over Sorø Sø nær havde gjort en ende på dens fortsatte sejlads.

En oktoberdag i 1966 fandt to drenge fra Akademiet to store lanterner på bunden af Sorø Sø, i et par meters dybde ud for Akademihaven. Lanternerne var for store til, at drengene selv kunne bjærge dem, men med lidt hjælp kom de i land. Og man undrede sig over, hvor de stammede fra.

Svaret fandt man hos formanden for Parnas-selskabet, Axel Olsen. Han kunne huske den begivenhed, der fik lanternerne til at havne på søbunden, det var et par år efter, at han var startet i lære, altså i 1908 eller -09. Den stolte jernbåd Ægir, bygget i 1870 og anvendt til passagertransport over Sorø Sø, var på vej til at lægge an ved Trautnerbroen, da den blev taget af en skypumpe. Skypumpen løftede båden en halv meter i vejret og flåede overstellet af. Efterfølgende sank solsejl, overstel og skibets to lanterner til bunds. Og lå altså på bunden til 1966.
Heldigvis var eneste ombordværende skipper Frandsen, der egentlig var nattevægter, men passede bådfart om eftermiddagene. Og han kom ikke noget til ud over, at han var mere eller mindre i chok.

Det var lidt synd for Parnas-selskabet, der ejede båden. De var lige kommet sig oven på den store brand i 1900 og havde først i 1905 set sig i stand til at forsyne båden med en benzinmotor, så man slap for de evindelige klager fra passagerer, der blev skoldet af dampe fra dampmaskinen. Men Ægir blev hurtigt gjort sejlklar igen og fortsatte ufortrødent sin færd på Sorø Sø, til den endelig sank helt og aldeles i 1969. Den endte sine dage som en slags klatrestativ på børnehuset i Søndergade.

Skrevet af Michael Kræmmer, forfatter og ph.d. i Middelalderhistorie

Foto: Lokalhistorisk arkiv i Sorø

Se mere på https://kultureninaturen.dk/kunsten-i-naturen/den-18-december-2025/

17/12/2025

Da vandtårnet fik farve 💭✨

Før i tiden var det lyseblåt og gjorde ikke det store væsen af sig. I dag lægger de fleste mærke til de karakteristiske blå, rød og gule farver. Vandtårnet i Pedersborg er ikke bare er blevet et vartegn for Sorø, det har også optrådt som kulisse i en kendt musikvideo.

De fleste, som har kørt strækningen mellem Slagelse og Ringsted på motorvejen, har lagt mærke til det farvestrålende vandtårn ved afkørslen til Sorø. Men sådan har det ikke altid været. I mange år var vandtårnet lyseblåt og ikke noget, man lagde særligt mærke til. Men med indvielsen af motorvejen i starten af 1990’erne opstod ideen om at lave et iøjnefaldende vartegn, der fik de forbipasserende til at huske Sorø. Derfor henvendte man sig til Per Arnoldi, der er kendt for sine farvestrålende kunstværker.

Det var dog ikke kærlighed ved første blik, og der skulle lidt overtalelse til, før kunstneren kunne se potentialet i projektet. Men han fik ideen om at lade de tre farver rød, blå og gul løbe i skrå bånd omkring vandtårnets runde beholder. Båndene er ikke snorlige men er riflet i kanten, som strimler, der er revet ud af papir.
Nu er vandtårnet et af Per Arnoldis mest sete kunstværker, og i 2022 medvirkede det tilmed som kulisse i musikvideoen for Flyvende Faduma af Tobias Rahim.

Tak til tidligere borgmester Ivan Hansen for historien.

Foto: Allan Velstrøm

Tekst: Mette Tingholm, Kulturkonsulent i Sorø Kommune

Se mere på https://kultureninaturen.dk/kunsten-i-naturen/den-17-december-2025/

16/12/2025

Private haver i gården til Storgade 17 💭✨

Inde i gården bag Chr. 4 kro ligger to sidehuse, som har rummet boliger til lærere ved Sorø Akademi. Familierne skulle være fælles om den begrænsede plads i gården. Det var ikke altid lige let.

Den pittoreske gård bag den imponerende renæssancebygning på Storgade 17 har engang været delt i to, ligesom der også i baghuset har været to gennemgange til den bagvedliggende have (nu Bursers have) og to havestuer, en til hver af de familier, der boede i sidehusene.

På en kort over byen fra 1802 kan man se, hvordan gården og haven var opdelt, og i en brandtaxation fra 1857 kan man læse, at et fornyet stakit i gården bliver værdisat. Nogle kan huske, at der stadig var et stakit i gården i 1970. I perioder har gården dog fungeret som en helhed både med en vandpumpe og senere med et lille beplantet anlæg i midten.

Hvad der gjorde, at familierne fandt det nødvendigt at markere en adskillende grænse både i gården og i haven mellem deres opholdsområder, foresvæver i det uvisse. Der har boet mange familier i ejendommen i tidens løb. Nogle har haft et gnidningsfri forhold, og stakittet er fjernet, mens andre har haft deres skærmydsler, og et nyt stakit er sat op. Der går historier om, at der engang blev opsat et stakit, fordi konerne i de to familier ikke kunne enes om noget.
Kik endelig ind i museets gård. Den blev renoveret for få år siden. Baghaven, der før rummede urte- og blomsterhave til de to familier, er også renoveret og fremstår nu som Bursers Apotekerhave. Hertil er gratis adgang 24/7.

Illustration: Postkort embedsboligens gård. Uden datering. Foto: Sorø Arkiv.

Skrevet af Lene Hadsbjerg. Museumsinspektør, Museum Vestsjælland/Sorø Museum.

Se mere på https://kultureninaturen.dk/kunsten-i-naturen/den-16-december-2025/

15/12/2025

En sælsom samtale mellem tre forfattere 💭✨

Da Ida Jessen gik på eventyr Kaarsbergs erindringer - og senere hans penneven Undsets liv.

Samtalen, eller forbindelsen, om man vil, starter ved Hans Sophus Kaarsberg. Den rejsende pioner og forfatter, der havde virke som praktiserende læge i Sorø i begyndelsen af 1900-tallet. Hvad havde han mon tænkt ved, at en kvindelig forfatter i 2000-tallet skulle bruge hans erindringer som materiale i sin egen litterære eventyrrejse?
Man må formode, at han ville have været stolt. For det er Ida Jessen, der er forfatteren. En af de store danske forfattere, som har gjort Sorø til sit hjem. Hun skrev i 2017 “Doktor Bagges Anagrammer” om en jysk landsbylæges liv. I arbejdet med denne, fandt Jessen inspiration i den soranske guldalderlæge Kaarsbergs skrifter. Hans kamp med dagligdagen som praktiserende læge, de hygiejniske forhold, liv og hverdag.
Kaarsberg var en stor og stolt personlighed både i strid og på forkant med sin tid særligt ved sine rejser til og studier af fjerne egne i verden. Som forfatter skrev han udførlige rejseberetninger, afhandlinger om hygiejne og desuden noveller og historier under pseudonymet Hans Juul. Han er dog også kendt for at have rettet kritik mod kvindekampen, der rullede i hans samtid. Kvinderne skulle i hans øjne ikke være så fanatiske og urealistiske i deres politiske kamp.
Kaarsberg modtog i 1922 agtelse fra forfatter Sigrid Undset, med hvem han havde en brevudveksling. Undset skrev episke, historiske romaner, herunder storværket “Kristin Lavransdatter”, som skulle indbringe hende Nobelprisen. Hun var en markant kvindelig stemme – der tiltrak sig blandet opmærksomhed blandt andet også for hendes kritik af kvindekampen og for hendes konvertering til katolicismen.
Tilbage i vor tid, 2020’erne, griber Ida Jessen igen ind i “samtalen”, idet hun gør Sigrid Undset lyslevende for os i sin biografiske roman “Jeg vil”, som udkom i 2024.
“Jeg vil!” Står der at læse i min egen dagbog, fra jeg var meget, meget ung. - Sådan skriver Ida Jessen i romanen; og man forstår: Måske er det i virkeligheden den skæbnetråd, der binder de tre sammen: at de er mennesker, der i exceptionel grad VIL, skriften såvel som livet.

Ekstra info
Ida Jessens bøger “Doktor Bagges Anagrammer” og “Jeg vil” kan lånes på Sorø Bibliotek og reserveres her: www.soroebib.dk
Man kan høre meget mere om Hans Sophus Kaarsberg og høre Ida Jessen fortælle om sit arbejde med hans erindringer i DR-podcastserien Kaarsberg Mysteriet: Kaarsberg Mysteriet | 3:5 - Bautastenen | Lyt som podcast | DR LYD

Brevudvekslingen mellem Hans Sophus Kaarsberg og Sigrid Undset er at finde her: Brev til Undset | Bokselskap

Skrevet af: Rose Gaihede, kulturkoordinator på Sorø Bibliotek

Se mere på https://kultureninaturen.dk/kunsten-i-naturen/den-15-december-2025/

Kulturen i Naturen

31/01/2026

16/01/2026

24/12/2025

23/12/2025

22/12/2025

21/12/2025

20/12/2025

19/12/2025

18/12/2025

17/12/2025

16/12/2025

15/12/2025

Adresse

Telefon

Internet side

Underretninger

Kontakt Virksomheden

Genveje

Del

Type