31/07/2024
Feriepartner Nordsjælland modtager Green Tourism Organisation-certifikat! 🌿
Vi er super stolte og glade for at kunne meddele, at Feriepartner Nordsjælland nu officielt er en Green Tourism Organisation (GTO)! 🌍✨
Denne fantastiske bedrift skyldes den store indsats fra hele vores team, især vores ferierådgiver Nanna og vores dygtige rengøringsansvarlige Linda. I har været uundværlige i at nå dette mål! 🤩
Vores indehaver, Lene Pedersen, siger det bedst:
"Vi hos Feriepartner Nordsjælland har altid haft en klar ambition om grøn omstilling – både på kontoret og i rådgivningen af vores husejere. Bæredygtighed er nødvendigt og ikke bare et modeord. Vores GTO-certificering er et vigtigt skridt, men vi stopper ikke her. Vi tænker allerede over næste skridt mod en grønnere fremtid."
GTO-certifikatet blev givet efter et grundigt virksomhedsbesøg og vores dokumentation for vand- og energibesparelser samt brug af grønnere rengøringsmidler.
Juryen fremhævede også vores Oplevelsespulje, som gør det muligt for os at geninvestere i lokale oplevelser, events og turismeudvikling. Dette understøtter social bæredygtighed og styrker vores lokalsamfund.🫶
Vi er virkelig stolte af denne anerkendelse og glæder os til at fortsætte vores arbejde for en grønnere fremtid! 💚