28/08/2026
Lidt fra vores opstart🤠
torsdag den 20 startede vi igen ved Kfum spejderne i Skodborg. Her blev der delt års stjerne ud til alle
Vi havde 2 helt særlige fejringer til spejderstart i Skodborg KFUM-Spejdere. Vores distriktschef, Dorte Kjeldsen, lagde vejen forbi, og det var der en rigtig god grund til!
Vi kunne nemlig overrække en flot 10-års stjerne til Lasse. Når man er 14 år, så har man faktisk været spejder i det meste af sit liv! Lasse startede som familiespejder og har haft sin mor som leder gennem både bæver- og ulvetiden – så spejderlivet har fulgt ham helt med hjem til spisebordet.
Når Lasse får en ny opgave, lyder det tit: ”Det ved jeg ikke noget om.” Men ved I hvad? Han finder altid ud af det alligevel! Lasse har et fantastisk gåpåmod, han tager ansvar, går forrest og møder altid både spejdere og ledere med et kæmpe smil. Han er også behageligt nysgerrig og tør udfordre os ledere ved at spørge ”hvorfor gør vi sådan?”. Det er en fantastisk egenskab!
Og så tager han sine opgaver seriøst – uanset om der skal laves judo-armbøjninger i teltet på en spejdertur, eller der skal tages fat på ugentlige møder.
Stort og velfortjent tillykke med din 10-års stjerne, Lasse! Du er en sand spejderkammerat! ⚜️💚
Skodborg Spejderne ville simpelthen ikke være det samme uden vores fantastiske gruppeleder, Susanne Hansen. I torsdags fejrede vi – med fint besøg af distriktschef Dorte Kjeldsen – at Susanne har været spejder i Skodborg i hele 50 år! Halvtreds år! Det aftvinger den dybeste respekt.
Historien startede dengang, pigerne endelig fik lov til at starte til spejder i Skodborg. Susanne var mere end klar, men var lige et halvt år for ung. Ventetiden var lang, men da uniformen endelig kom på, så hun sig ikke tilbage!
Hvis vi skal beskrive Susanne med tre ord, er det: Stabil, struktureret og uendeligt tålmodig.
👉 Vores klippe: Hun har fuldstændig styr på, hvad der skal gøres, hvornår og af hvem. Hun er den røde tråd, der holder sammen på os alle sammen.
👉 Vores fondsekspert: Det er Susannes store arbejde bag skærmen med fondsansøgninger, der sikrer de fantastiske rammer, vi har i dag.
👉 En engels tålmodighed: Når vi andre ledere er langsomme til at svare på mails, mister Susanne aldrig modet. Hun minder os bare roligt om det igen – tak for det!
Susanne, tusind tak for din enorme indsats og dit store hjerte for Skodborg-spejderne gennem et halvt århundrede. Stort og hjerteligt tillykke med dit 50-års jubilæum! ⚜️🇩🇰