Visit Læsø

Visit Læsø Vi krydser fingre for, at der er nektar og pollen til Læsøs bier...
Foto Conny A Smag på øens råvarer – salt, jomfruhummere, kantareller – eller find dem selv.
(201)

Velkommen til VisitLæsø! 🌊
Følg med for ø-tips, smukke billeder og spændende nyheder ✨💙
Topbillede lyng - som her i 2026 desværre er noget præget af den lange tørkeperiode. Udforsk Læsøs storslåede natur med strand, klithede og de langstrakte strandenge mod syd. Og mærk historiens vingesus under et af de tunge tangtage, som har placeret Læsø på verdenskortet.

Vi har igen fået valuta for et besøg fra den udenlandske verdenspresse på Læsø - her er det skotske Ailsa Sheldon-McDoug...
18/08/2026

Vi har igen fået valuta for et besøg fra den udenlandske verdenspresse på Læsø - her er det skotske Ailsa Sheldon-McDougall, som i det anerkendte rejsemagasin JRNY har væet på rundtur i det jyske, og sørme om ikke Læsø får fornem omtale i både billeder og tekst.
Ailsa var på Læsø med flere skrivende kolleger, og hendes skotske hærdethed noterede vi os blandt andet ved, at hun (og det var sent i efteråret) spurgte til, hvordan hun kom ned til Kattegat, fordi hun gerne ville snuppe en dukkert.

Læs Ailsas fine artikel på dette link:

https://jrnymag.com/explore/jutland-eating-the-archipelago/

Det er ikke Svampe-Bob-Firkant, men Jens H. Petersen, som er manden bag de fuldstændigt fascinerende fotos på Det sejlen...
17/08/2026

Det er ikke Svampe-Bob-Firkant, men Jens H. Petersen, som er manden bag de fuldstændigt fascinerende fotos på Det sejlende Galleri på Margrete Læsø.
Den kommende periode kan man nærstudere de meget flotte makro-fotos, som Jens H. Petersen har beriget os med.
Mange kender ham måske fra et par foredrag eller som manden bag bogen Jomfrulandet om Rønnerne, men der er meget mere at hente - han er en af verdens førende svampe-eksperter, biolog og fotograf, og så er han en af de mange fritidslæsøboer, som giver en masse tilbage...

Et af billederne på færgen forestiller en svamp med en sjov historie, som vi her bringer videre med Jens' egne ord:
"Svampen Boldkaster er en virkelig spøjs fætter. Den vokser på nylagte hestepærer, kokasser og fårelorte. Allerede en til to uger efter at lorten er lagt, danner svampen sine små „boldkastere“ – millimeterstore, gennemsigtige køller med en sort sporeklump på toppen.

For at kunne fortsætte livet, skal denne sporeklump spises af et nyt dyr, for sporerne spirer kun, hvis de først kommer igennem en dyremave. Dyrene på marken græsser imidlertid helst ikke lige ved deres lorte, men heldigvis kan svampen et trick. Den laver et vældigt overtryk under sporeskumpen, som derefter skydes en til to meter bort. Og for at sporeklumpen ikke bare skal baldre ind i vegetationen, kan svampen endda sigte efter den lyseste himmel, så sporeklumpen kommer bedst fri. En genialt tilpasset svampeart."

Nyd billederne og forklaringerne næste gang du er med Margrete Læsø.

Det er en fornøjelse at præsentere åbningstiderne for uge 34. Husk at tjekke dem, når du skal rundt og opleve Læsø 😀
17/08/2026

Det er en fornøjelse at præsentere åbningstiderne for uge 34.

Husk at tjekke dem, når du skal rundt og opleve Læsø 😀

Sommerbuffet og festlige gademusikanter 🎺🪕Traditioner skal vi værne om, og det gør Annika og Ole, når de også i år har i...
14/08/2026

Sommerbuffet og festlige gademusikanter 🎺🪕

Traditioner skal vi værne om, og det gør Annika og Ole, når de også i år har inviteret Gerå Engvejs Gadeorkester til at spille hos Læsø Marina Park 🎶
Du kan høre dem på terrassen fra kl. ca. 16.30-18 og senere på aftenen i restauranten, hvor du også kan nyde Annikas sommerbuffet for sidste gang i år - der er få pladser tilbage!
Og du kan såmænd også få dig en svingom i løbet af aftenen 😀

De kommer allerede til Læsø fra morgenstunden, og på deres vej til Østerby spiller de flere steder. Kl. 9.30 bidrager de til en festlig start på Fodslaws March ved Bødehuset, og de plejer også at runde Carlsens og så kommer turen til Brugsen. Ved middagstid underholder de ved Storhaven og Læsø Salt, og resten bliver en overraskelse 🤩
Måske kan du være heldig at træffe dem søndag et eller andet sted på øen.

Der er altså rig lejlighed til at høre de festlige musikanter 😀 vi ønsker dem og jer en rigtig god fornøjelse.

13/08/2026

Vi har lige fået en sms fra Anders med den lidt triste melding, at han og følget har afbrudt turen til Læsø - strømmen især var i den helt forkerte retning, så af sikkerhedsmæssige årsager har man afbrudt.

Stor respekt herfra for forsøget, og sejt cadeau til både følgere og sponsorer og især da Anders.

Og Anders - du er altid velkommen - også selv om du ikke svømmer hertil!

Der er jo mange måder at komme til Læsø på. Langt de fleste tager Læsøfærgen og det er jo forståeligt. Nogle vælger at f...
12/08/2026

Der er jo mange måder at komme til Læsø på. Langt de fleste tager Læsøfærgen og det er jo forståeligt. Nogle vælger at flyve - nogle med Nordic Seaplanes' nye rute, andre med Copenhagen Air Taxi fra Roskilde, og atter andre i privatfly som fx en norsk gruppe på 15, der ankommer torsdag.
Så er der også sejlerne, som andduver Læsøs to hyggelige havne, Østerby Havn og Vesterø Havn.

Og endelig er der virkelig et fåtal, som vælger vandvejen på den hårde måde - som fx nu Anders, som i 60-års gave til sig selv har givet en svømmetur på 60 km. Og tænk, det er så præcis afstanden fra Anholt og til Læsø. Hver sin fornøjelse, men uanset hvad, så hatten af for det. Vi har før haft glæden af Anders' besøg fra vandsiden - i 2022 svømmede han til Vesterø med en makker fra Jylland.

Men det korte af det lange er, at Anders efter planen tager afsted lige om lidt, og efter 20-23 timers svømmetur lander på Læsø - ideelt set på Stokken.

Vind og vejr ser lovende ud, og vi vil rigtigt gerne byde Anders og hans crew godt velkommen til Læsø, så herfra en opfordring: Hold øje med hans Facebook - linket er herunder.
Når Anders går i land på Stokken, er planen, at han med sin følgebåd sejler ind til Vesterø Havn, og det kunne da være hyggeligt med en flot modtagelse også der. Vi har allerede en velvillig frokost-sponsor i Havnebakken, men andre indspark er naturligvis velkomne...

https://www.facebook.com/SkagerrakSvoem

GÅ LØS PÅ LÆSØ...🥾🌿 LÆSØ MARCH FRA VESTERØ BØDEHUS – lørdag den 15. august 2026 🌿🥾Er du klar til en udfordring og en fin...
11/08/2026

GÅ LØS PÅ LÆSØ...

🥾🌿 LÆSØ MARCH FRA VESTERØ BØDEHUS – lørdag den 15. august 2026 🌿🥾

Er du klar til en udfordring og en fin dag på Læsø? Så gå med på årets Læsø March – en gang sund og social motion for alle, uanset om du foretrækker at gå eller løbe. ❤️

📅 Lørdag den 15. august
📍 Start & mål: Bådehuset på Vesterø Havn
⏰ Start mellem kl. 9.30 og 10.30
🥾 Vælg mellem: 6, 13, 19 eller 22 km
💰 Startgebyr: 25 kr.

Ruterne byder på skøn natur og masser af frisk Læsø-luft – så find familien, vennerne eller vandremakkerne frem og kom med! 🌾🌊

Og selvfølgelig er der noget godt at se frem til bagefter 😋
🍰 Der er altid lækre hjemmebagte kager
🌭 Mulighed for at købe pølser m.m.
🥤 Og der er også mulighed for at købe lidt godt på depotet ved Skovhytten.

👉 Marchen er åben for alle, og deltagelse sker på eget ansvar.

Så snør skoene, tag godt humør med og kom ud og oplev Læsø til fods! ❤️🥾

📞 Spørgsmål: 21 43 58 90
📧 [email protected]

Popkunst i Luddes HusLæsø Kunstforening afslutter sommerens udstillinger i Luddes Hus med en ung spændende kunstner fra ...
11/08/2026

Popkunst i Luddes Hus

Læsø Kunstforening afslutter sommerens udstillinger i Luddes Hus med en ung spændende kunstner fra Århus, der har lavet kunst siden sin barndom.

Gaia Rydahl Due Rosendahls værker omhandler ofte temaer om monstre, fantasi og usynlige udfordringer.

Gaia fortæller "Jeg interesserer mig for den popkultur jeg er vokset op med såsom videospil, tegneserier, science fiction, fantasy, cosplay og kostumer. Men jeg har også en stor kærlighed til ældre former for kreativitet så som teater, klassisk maleri, jazz og surrealisme, som også ofte indgår i mit arbejde.
En vigtig tematik for mig i mine udstillinger og kunst er fantasi og hvordan kreativitet indimellem tilsidesættes i samfundet."

I år er Gaia blevet optaget på Det Fynske Kunstakademi, og vi deler hendes begejstring 😀

Udstillingen er åben til og med lørdag den 15. august - tirsdag, onsdag og lørdag kl. 10-15, torsdag kl. 10-19 og fredag kl. 10-18.

OBS Se også billedtekster

Adresse

Havnepladsen 1
Vesterø Havn
9940

Hvad er åbningstiderne?

Mandag 09:00 - 15:00
Tirsdag 09:00 - 15:00
Onsdag 09:00 - 15:00
Torsdag 09:00 - 15:00
Fredag 09:00 - 15:00

Telefon

+4598499242

Underretninger

Vær den første til at vide, og lad os sende dig en email, når Visit Læsø sender nyheder og tilbud. Din e-mail-adresse vil ikke blive brugt til andre formål, og du kan til enhver tid afmelde dig.

Genveje

Del