23/04/2025
Vi udlejer i sommeren 2025 vores gamle stenhus, beliggende i en fredet landsby i Auvergne i det centrale Frankrig. Huset ligger i Blesle, er på 150m2 fordelt på 3 etager og har derudover tilstødende gårdhave og en stor have med masser plads.
Huset er indrettet til vores egen, lille famille med plads til sociale aktiviteter, til læsning ved brændeovnen, til kreativt arbejde i det store atelier, til masser af madlavning i det åbne køkken-alrum, til alene-tid på hemsen på 2. salen (og meget mere)...
Stueetagen rummer entrée, toilet, et stort moderne køkken-alrum med brændeovn og læsehjørne under de gamle stenhvælvinger. Herfra er der videre adgang til gårdhaven.
Første sal rummer to værelser, begge indrettet med dobbeltsenge og rigeligt med skabsplads. Her findes også badeværelset med toilet og brusekabine.
Anden sal er indrettet som ét, stort højloftet atelier, dedikeret til kunstneriske/kreative aktiviteter, samt til hyggetid foran brændeovnen. Derudover er der en stor hems indrettet med endnu en dobbeltseng.
Gårdhaven er et hyggeligt, lukket miljø ideelt til apéritif og barbecue under lysguirlanderne. I gårdhaven ligger også et lille annex, som kan bruges som arbejdsværelse og/eller ekstra soveplads. Haven er stor og åben med masser af plads.
Blesle er en fredet landsby fra middelalderen med en særlig, velbevaret arkitektur, og er del af det franske netværk for særlig smukke landsbyer : Les Plus Beaux Villages de France. Med hotel, flere restauranter, caféer og barer, egen købmand, apotek, ugentligt marked, diverse butikker, bryggeri mv. har vores lille landsby overraskende mange faciliteter, som alle bidrager charmen og ikke mindst til at bevare Blesles liv og aktivitet. Man kan bade i floden der løber igennem Blesle, og den smukke, omkringliggende natur er oplagt til vandring og cykeludflugter.
Prisen for at leje huset er 9500 Dkr/uge inklusiv rengöring og eksklusiv forbrug.
Huset er udstyret med WIFI og der er mulighed for at medbringe hund.
Du er meget velkommen til at kontakte os for at høre nærmere.