26/07/2026
Efter det uhyrlige terrorangreb ved Christopher Street Day i Berlin i går befinder byen sig i dyb sorg. Angrebet var ikke kun rettet mod det q***r community, men mod alle borgere, der nyder at kunne ånde frit og være sig selv i den farverige og tolerante by, som Berlin er kendt for at være.
I løbet af dagen i dag opstod der mange spontane aktioner rundt om i byen – ingen ville være alene. Selv endte jeg ved en spontan mindestund i St. Marienkirche på Alexanderplatz, hvor CSD-organisatorer, Berlins borgmester, den tyske kansler, imamer og præster mødte op og talte til menneskenes hjerter.
Jeg ved ikke, om kirken i den forstand var det rigtige sted at afholde denne begivenhed. Men én ting forbandt os alle i rummet: troen på fællesskabet og følelsen af, at det var godt ikke at stå alene på en dag som i dag.
Jeg mener også at kunne mærke, at mange delte oplevelsen af, at der findes en kraft, der er større end hadet. Den kraft hedder respekt og kærlighed. Det er den, der gør Berlin til den by, den er. Og det er grunden til, at mange af os har valgt at leve her: fordi vi vil være i en by af frihed.
Hvis vi giver efter for hadet og lader de radikale kræfter opløse vores værdier og vores demokrati, bliver Berlin blot et hul, lappet til med angst og asfalt.